Gillette hyldes efter rørende video: - Vi takker jer

Barber-giganten Gillette har lavet en reklame hvor en far og søn barberer sig sammen. Rørende fordi sønnen er født som pige

Se den rørende reklame her. Video: Gillette

Det amerikanske barberselskab Gillette bliver i øjeblikket hyldet på de sociale medier. Det gør de efter deres seneste reklame, der blev udgivet på Facebook i torsdags.

Når man tænker den typiske Gillette-reklame, vil man muligvis tænke på en muskuløs kendis i bar overkrop, der med lette strøg barberer sig og efterfølgende sensuelt mærker på sin hud efter en veloverstået barbering - suppleret med en ny, revolutionerende teknologi, der vil ændre en mands liv for altid.

Men det gør sig ikke gældende for barber-gigantens nyeste reklame, hvor fokus er på en ung, transkønnet mands første barbering.

Vigtigt i en mands live
Reklamen fortæller historien om den transkønnede mand Samson Bonkeabantu Brown fra USA.

- Da jeg voksede op, ville jeg finde ud af, hvem jeg var - og det gør jeg stadigvæk. Jeg har altid vidst, jeg var anderledes,' fortæller Samson Bonkeabantu Brown som det første i videoen.

Den unge mand sidder i en sofa sammen med sin far, hvorefter vi ser dem ude på badeværelset.

- Du skal ikke være bange, at barbere sig handler om at være selvsikker, siger faren symbolsk, imens sønnen skraber skægstubbene af kinden.

- Det er ikke kun mig selv, der går igennem en forandring, det er alle omkring mig, der går igennem en forandring slutter den unge transkønnede af med inden reklamens slogan toner op på skærmen, 'Uanset hvor, hvornår eller hvordan det sker - så er din første barbering speciel'. Efterfulgt af Gilletes kendte slogan, 'the best a man can get.' (Det bedste en mand kan få)

Opbakning fra LGBTQ
Den rørende video er i skrivende stund set af omkring 777.000 personer, og bliver af flere hyldet i kommentarsporet.

Men opbakningen holder sig ikke kun til Facebook, hvor videoen er lagt op.

Den amerikanske interesseorganisation PFLAG National hylder også videoen på Twitter.

'Som den første og største organisation for LGBTQ-forældre takker vi jer for at se vores trans-børn. Og for at ære støttende fædre,' skriver interesseorganisationen.

Videoens hovedperson Samson Bonkeabantu Brown ligger selv øverst i videoens kommentarfelt, med en tak til den Gillette.

'Tusind tak, Gillette, for at i ville være med til at dele et så vigtigt øjeblik i en mands liv med sin far. Jeg ser frem til at følge de gode ting, som i kommer til at gøre, for at støtte os alle i at være os selv,' skriver den unge amerikaner.

Du kan se den rørende video øverst.

2 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere