Giv os busplanerne tilbage

Passagererne ved de sjællandske busstoppesteder har fået nok. De kræver busplanerne tilbage, efter Movia i december besluttede sig for at afskaffe dem

Bevæbnet med en stak køreplaner drog Ekstra Bladet ud for at hjælpe buspassagererne. Video/redigering: Tariq Mikkel Khan/Signe Skov

Movias beslutning om at fjerne trykte informationer fra busstoppestederne får sindene i kog hos de sjællandske buspassagerer.

Det stod endnu en gang soleklart, da Ekstra Bladet tirsdag gik på gaden i København og Hillerød med en ordentlig stak busplaner under armen for at tilbyde buspassagererne den service, Movia nu har droppet.

De sjællandske buspassagerer tog godt imod Ekstra Bladets udsendte, der tirsdag var på gaden for at dele busplaner ud til dem, der ønskede en. Her bliver planerne delt ud af Aleksandra Lasek og Kaan Bicken, der begge er 18 år. Foto: Olivia Loftlund
De sjællandske buspassagerer tog godt imod Ekstra Bladets udsendte, der tirsdag var på gaden for at dele busplaner ud til dem, der ønskede en. Her bliver planerne delt ud af Aleksandra Lasek og Kaan Bicken, der begge er 18 år. Foto: Olivia Loftlund
 

Den overvældende utilfredshed har tilsyneladende gjort indtryk på bestyrelsen hos Movia, der har bekræftet, at man på baggrund af de mange henvendelser har igangsat en undersøgelse af, hvad det vil koste at beholde informationstavlerne et stykke tid endnu.

Det er ikke til at sige, hvorvidt det kommer til at ske, men ét er i hvert fald sikkert: De sjællandske buspassagerer, Ekstra Bladet har talt med, savner de gode, gammeldags busplaner ved stoppestederne.

Hanne Christiansen, 73 år, Hillerød

Hanne Christiansen og Jørgen Sejer Nielsen. Foto: Stine Tidsvilde
Hanne Christiansen og Jørgen Sejer Nielsen. Foto: Stine Tidsvilde

- Det er noget rigtig lort. Det er fint nok med alle deres apps, men vi er den ældre generation, der ikke kan det der. Vi vil gerne have vores køreplan tilbage, tak!

Victoria Søndergaard, 37 år, København

37-årige Victoria Søndergaard får stukket en busplan for rute 6A i hånden på stoppestedet ved Rådhuspladsen i København. - Jeg er kun glad for at se jer på gaden i dag, lød hendes reaktion. Foto: Olivia Loftlund
37-årige Victoria Søndergaard får stukket en busplan for rute 6A i hånden på stoppestedet ved Rådhuspladsen i København. - Jeg er kun glad for at se jer på gaden i dag, lød hendes reaktion. Foto: Olivia Loftlund
 

- Vi har været vant til, at tingene stod ved stoppestederne, ligesom det gør i andre lande, så man altid kan se, hvor man skal hen. Jeg synes, det er underligt, at vi i velfærds-Danmark ikke har det. Det er helt sikkert en forringelse af servicen, og jeg er kun glad for at se jer på gaden i dag.

Lennart Christiansen, 73 år, Furesø

Lennart Christiansen (th.). Foto: Stine Tidsvilde
Lennart Christiansen (th.). Foto: Stine Tidsvilde

- Man står og aner ikke, hvor man skal hen. Det er fuldstændig sindssygt. Jeg skal på hospitalet, men jeg ved ikke, hvor bussen kører hen. Jeg synes, Kirsten Jensen skal have frataget sin borgmesterbil, så hun selv kan prøve det.

Lillian Thomsen, 64 år, Hillerød

Lillian Thomsen. Foto: Stine Tidsvilde
Lillian Thomsen. Foto: Stine Tidsvilde
 

- Det er møgirriterende, at man ikke kan se, hvor den holder i mellemstationerne. Det er slemt, når jeg skal til min datter, hvor jeg ikke er så stedkendt. Jeg aner ikke, hvor jeg ender henne. Det er meget nemmere, at man kan tælle stoppene. Det kan jeg ikke nu.

Maiken Jungloev, 55 år, København

55-årige Maiken Jungloev sagde pænt nej tak til en busplan, men mente alligevel, at man skal se at få dem genindført. Af samme grund har hun også på vegne af sine aldrende forældre skrevet en mail til Movia, hvor hun ytrer sin utilfredshed. Foto: Olivia Loftlund
55-årige Maiken Jungloev sagde pænt nej tak til en busplan, men mente alligevel, at man skal se at få dem genindført. Af samme grund har hun også på vegne af sine aldrende forældre skrevet en mail til Movia, hvor hun ytrer sin utilfredshed. Foto: Olivia Loftlund
 

- Det er rigtig synd for de ældre, som ikke bruger mobilen på den måde, vi gør. Jeg synes, man taber folk på gulvet, når man laver det her. Jeg har faktisk selv skrevet til Movia via mail, fordi jeg tænkte på mine gamle forældre, der ikke render rundt med deres telefoner hele tiden.

Bodil Schuster, 76 år, Frederikssund

Bodil Schuster. Foto: Stine Tidsvilde
Bodil Schuster. Foto: Stine Tidsvilde

- Dem, der bestemmer i Movia, kører ikke med bus. De aner simpelthen ikke, hvor stort et problem det er. De har taget en dum beslutning, så nu skal de stoppe med alle de møder og få lavet det om.

Rita Ølsted, Hillerød

Rita Ølsted. Foto: Stine Tidsvilde
Rita Ølsted. Foto: Stine Tidsvilde

- Jeg har brugt ti minutter på at finde bussen til Frederikssund. Det er rigtig irriterende, for jeg er ikke god til at bruge mobilen. Jeg håber, at vi får vores ruteplan tilbage, så vi slipper for det besvær.

Grethe Nissen, 64 år, København

Grethe Nissen på 64 ejer en smartphone, men hun benyttede alligevel busplanerne på stoppestederne, inden de blev afskaffet i december sidste år. Derfor tog hun også godt imod Ekstra Bladet, da vi var ude for at dele busplaner ud ved Rådhuspladsen i København. Foto: Olivia Loftlund
Grethe Nissen på 64 ejer en smartphone, men hun benyttede alligevel busplanerne på stoppestederne, inden de blev afskaffet i december sidste år. Derfor tog hun også godt imod Ekstra Bladet, da vi var ude for at dele busplaner ud ved Rådhuspladsen i København. Foto: Olivia Loftlund
 

- De ældre vil da også gerne kunne følge med i, hvor busserne stopper, og det vil jeg sådan set også gerne. Jeg synes, det er godt, at Ekstra Bladet har lavet det her, så stor ros til jer for det. Og hvis der kommer en underskriftsindsamling, så skriver jeg meget gerne under på, at vi skal have busplanerne tilbage igen. Det kan sgu da ikke være så vanskeligt.

Per Thorshøj

Per Thorshøj.
Per Thorshøj.

Per har været buschauffør siden 1979. Han arbejder for Umove, der er blevet hyret af Movia til at køre busserne. Han har fået at vide, at han skal fortælle passagerne, at de kan gå på nettet og se køreplanen i realtid.

- Jeg passer mit arbejde, men det er synd for kunderne, at de bliver taget som gidsler. De spørger og spørger, for de er møgforvirrede. Jeg synes faktisk, at det er en arrogant måde at behandle kunderne på. Lad os bare få køreplanerne tilbage, så kan de droppe tidsplanen, hvis det er for besværligt.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Karina Adsbøl: Vigtigt at man kigger på hele sin kundekreds

Dansk Folkepartis Karina Adsbøl er en af tre folketingspolitikere, der har stillet §20-spørgsmål til transportminister Ole Birk Olesen, hvor de spørger til hans holdning til sagen. Ekstra Bladet har ringet til hende for at spørge, hvorfor hun mener, Movias beslutning er problematisk.

- Et er, at den service, man leverer, ikke er optimal, og at man ikke tænker på hele sin kundekreds. En anden vigtig pointe, som I selv har skrevet om, er hensynet til vores turister.

- Transportministeren har skrevet på mail til Ekstra Bladet, at han er sikker på, at det lokale demokrati er i stand til at håndtere den opgave. Mener du, at det lokale demokrati, i det her tilfælde Movias bestyrelse, har været i stand til at løfte denne her opgave?

- Vi vil gerne sende et signal om, at det er vigtigt, at man kigger på hele sin kundekreds, og jeg mener også, det er vigtigt, at ministeren sender det signal. Jeg synes godt, ministeren kunne give udtryk for, at der er en anden og bedre måde, det her kunne fungere på.

- Movias bestyrelse har sagt til Ekstra Bladet, at man vil genoverveje beslutningen på et kommende møde. Hvad ser du gerne, at man her beslutter?

- Jeg ser da gerne, at de imødekommer alle deres kunders behov, herunder også at busplanerne kommer op igen. Og så håber jeg, at de har taget kundernes ønsker til efterretning, for det er jo dem, de skal leve af.

'Ikke flere kommentarer'
Movias bestyrelsesformand og borgmester i Hillerød Kommune, Kirsten Jensen, understregede mandag i en mail til Ekstra Bladet, at hverken hun eller Movia har flere kommentarer til beslutningen, før bestyrelsen har diskuteret sagen ved et kommende møde.

'Når vi beslutter sådanne større ændringer i den kollektive transport, følger vi selvfølgelig op på reaktionerne på kommende bestyrelsesmøder. Det vil vi også gøre i denne sag. Indtil da har jeg eller Movia ikke flere kommentarer til beslutningen,' skrev hun.

Se også: Lader ældre i stikken: Det er en ommer, Movia

Se også: Kommuner raser over bus-bøvl: - Det er ekstremt arrogant

Se også: Folketingspolitikere vender blikket mod Movia  

 

116 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere