Giver aldrig slip: Hvad blev der af Islamisk Stat?

Selv om Islamisk Stat er svækket i Syrien og Irak, ligesom gennemslagskraften i Europa er væk, så er det langt fra slut med den frygtede terrororganisation

Islamisk Stat vandt for alvor frem i 2014, da tidligere leder Abu Bakr al-Baghdadi overtog ledelsen, erobrede en del af Irak og udnævnte sig selv som kalif for Islamisk Stat. Foto: Ritzau Scanpix
Islamisk Stat vandt for alvor frem i 2014, da tidligere leder Abu Bakr al-Baghdadi overtog ledelsen, erobrede en del af Irak og udnævnte sig selv som kalif for Islamisk Stat. Foto: Ritzau Scanpix

For fire-fem år siden stjal Islamisk Stat dagligt overskrifterne i alverdens medie med deres uhyrligheder i Europa og i Mellemøsten.

Men en stor militær indsats for at få nedkæmpet terroristerne har betydet, at de fylder langt mindre i mediebilledet. Men betyder det så, at de er væk? Forduftet?

Svaret er nej. Ekstra Bladet har talt med ekspert i terrorisme, ph.d. og jihadismeforsker Tore Hamming, der fortæller, hvordan terrororganisationen har ændret sig de seneste år.

- Det går sgu meget godt for dem lige nu. På en anden måde. De laver stadig daglige angreb i Syrien, Irak og andre steder. Især i Irak er de meget, meget aktive, men vi har også set en forskydning. Primært mod Sahel (et bælteområde syd for Sahara red.), Nigeria og Congo, siger Tore Hamming til Ekstra Bladet.

Samtidig fortæller han, hvordan gruppens sammensætning også er markant anderledes end tidligere.

- Det er noget andet end tilbage i 2015 og 2016, hvor de kontrollerede rigtig meget territorium. I dag er der mere tale om en guerilla-terrororganisation, siger Tore Hamming til Ekstra Bladet.

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix
 

Giver aldrig slip
Det britiske medie The Guardian har også netop taget pulse på Islamisk Stat med overskriften: De giver aldrig slip.

Her beskrives det, hvordan Islamisk Stat fortsat er stærkt svækket i forhold til for fire år siden. Alligevel har de ifølge The Guardian omgrupperet sig i Hamrin-bjergene, hvor de lever en nomade-tilværelse og rejser fra sted til sted.

Avisen har talt med en lokal stammeleder, der for nylig har været i kamp med Islamisk Stat. Han sammenligner dem med en gammel kending.

- Islamisk Stat er nu i den samme sitaution, som Al-Qaeda var efter deres nederlag i 2009. De gik under jorden for at omgruppere og reorganisere sig. De tog dem (Al-Qaeda red.) kun tre år at komme tilbage stærkere, siger han til The Guardian.

Islamisk Stat mistede for alvor fodfæste i juli 2017, hvor den irakiske hær generobrede kontrollen over Mosul, som ellers havde været IS-territorium i en periode. Efterfølgende tabte de mere og mere terræn og territorium, og i december 2017 kontrollerede de ikke længere territorium.

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix