Glæd dig: Solen titter snart frem

Det bliver i det meste af landet en våd og kedelig søndag, men mandag bryder solen endelig igennem de grå skyer

Der bliver formentligt mulighed for at kysse i solen på mandag. (Foto: Polfoto)
Der bliver formentligt mulighed for at kysse i solen på mandag. (Foto: Polfoto)

Solbrillerne skal pudses, bikini stryges, og solcremen findes frem.

Nej, helt så godt bliver det nok ikke ligefrem, men efter en kedelig og våd weekend er der ifølge Danmarks Meteorologiske Institut gode chancer for, at hele landet på mandag får solens lyse stråler at se.

- Det bliver bedre mandag med hensyn til solskin. Stort set alle vil i løbet af dagen få lidt sol. Hvornår det sker, afhænger lidt af, hvor i landet man befinder sig, men det ser ud til, at stort set alle på et tidspunkt af dagen vil se solen, siger meteorolog Henning Gisselø til Ekstra Bladet.

Dog vil der også landet over mandag kunne forekomme enkelte byger, så pak ikke regntøjet alt for langt væk.

Det meste af søndagen kommer til at gå med tunge skyer og regn - med mindre du bor i de nordlige egne af landet. (Foto: Polfoto)
Det meste af søndagen kommer til at gå med tunge skyer og regn - med mindre du bor i de nordlige egne af landet. (Foto: Polfoto)

Netop regntøjet får du med stor sandsynlighed nemlig brug for i morgen, søndag, hvor lørdagens kedelige vejr ser ud til at fortsætte.

Kun de nordlige egne vil i morgen få glæde af solen, mens en vedvarende regn ud på eftermiddagen vil lægge sig over de sydlige egne af kongeriget.

15 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere