Glem foråret: Nyt snevejr rammer i aften

Østdanmark bliver i aften og nattetimerne dækket af nyfalden sne, lover DMI

I aften kommer et nyt lag sne (Foto: Thomas Borberg)
I aften kommer et nyt lag sne (Foto: Thomas Borberg)

Uge 7 er for de flestes vedkomne lig med vinterferie.

Men selvom kalenderen slår fast, at vi befinder os i den sidste kolde vintermåned, har det højtryksprægede vejr de seneste dage sendt tankerne i retningen af foråret, der står for døren om få uger.

Danskerne skal dog ikke tage glæderne på forskud, for ifølge vagtchefen ved DMI, Lars Henriksen, ligger et vejrsystem over Østeuropa og lurer, og det vil igen sende sne og slud over Danmark.

Lavtryk sender sne fra Østeuropa
Den første bølge rammer allerede i aftentimerne, lover han.

- Der ligger et lavtryk over Østeuropa, der er på vej nord på. I forbindelse med lavtrykket vil der i løbet af aften og nattetimerne trækker et bælte med sne op over den østlige del af landet. Prognoserne er endnu lidt usikre, og derfor er der også mulighed for, at der kan falde sne i den vestlige del af Danmark, forklarer Lars Henriksen til Ekstra Bladet.

Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm står især for skud.

- I de østligste egne rammer vejrsystemet omkring klokken 21-22. Herfra vil det brede sig vest over. Vi forventer, at det kaster mellem 1 og 4 cm sne af sig.

Kort fornøjelse
Sneen vil dog hurtigt forsvinde igen.

I løbet af torsdagen vil temperaturerne nemlig stige til mellem 1 og 3 plus grader.

- Torsdag må det meste af landet vinke farvel til solen. Det bliver med flere skyer i sær nordøst på, men i den sydvestlige halvdel af landet, vil der en overgang være mulighed for, at det løsner op i skydækket og solen kan kortvarigt bryde frem.

Herfra bliver vejret mere ustadigt og fredag kan regn og slud skiftwvis trække ind fra vest.

- Vinteren er endnu ikke forbi, slår vagtchefen fast.

32 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere