Glemmer du at tænde baglygterne? Så meget kan det koste dig

Glemmer du at tænde dine baglygter om aftenen, kan det koste en bøde på 1000 kroner

Efter 30. juli 2016 skal bilproducenterne igen installere automatisk kørelys i nye biler (Foto: Nima Stock)
Efter 30. juli 2016 skal bilproducenterne igen installere automatisk kørelys i nye biler (Foto: Nima Stock)

Glemmer du selv at tænde dine baglygter om aftenen? Så kontakt os via sms på 1224 (alm. sms-takst) eller mail på 1224@eb.dk

Tænd og sluk.

Personer, der inden for de seneste år har købt ny bil, skal aktivt tænde kørelyset, når mørket falder på. Gør man ikke det, bliver baglygterne nemlig ikke tændt, og det kan være farligt for andre trafikanter på vejene.

Men 30. juli i år træder en ny EU-lov i kraft, hvor det er et krav, at bilproducenter igen installerer automatisk kørelys i biler, der skal sælges i Europa.

- I 2008 indførte man de særlige regler for kørelys - dels fordi der ikke var behov for lys i baglygterne om dagen, og fordi man ville tage hensyn til klimaet og energiforbruget, fortæller Louise Skov, der er konsulent ved FDM, og fortsætter:

- Man har så sidenhen anerkendt, at det skabte problemer, da folk glemte at tænde for baglygterne. Derfor bliver det automatiske kørelys nu genindført.

Gælder kun nye produktioner

FDM har modtaget flere henvendelser fra folk, der i dagligdagen oplever, at billister glemmer at tænde baglygterne.

- Problemet er, at du som fører jo ikke selv lægger mærke til, om dine baglygter er tændt. Man registrerer det ikke selv, men det er til stor gene for andre personer, der kører på vejen, lyder det fra Louise Skov.

Ifølge Louise Skov bunder frustrationen i, at man har vænnet sig til et system, hvor lygterne automatisk tænder.

- Det har tidligere været sådan, at man selv skulle tænde kørelyset. Det står i færdselsloven, så vi går jo bare tilbage til en tid, hvor tingene ikke blev gjort for os.

Ændringen fra EU kommer kun til at berøre biler, der bliver typegodkendt efter 30. juli 2016. Nuværende bilejere skal derfor stadig være opmærksomme på at tænde baglygterne.

- Man skal huske at tænde kørelyset om aftenen, men også når det regner kraftigt eller sner, afslutter Louise Skov.

Skulle det ske, at man ikke får tændt baglygterne, kan bilejeren se frem til en bøde på op til 1000 kroner.

250 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere