Annonce:
Annonce:

Glemt nummerplade koster Kim en kvart million - og han er ikke den eneste

Tusindvis af danskere får dagbøder i årevis og ender med at skylde formuer. Forbrugerrådet retter kraftig kritik mod metoden

Annonce:
Følg Samfund

252.500 kroner. Så mange penge skylder Kim Nielsen fra Haderslev, fordi han ikke fik afleveret nummerpladen for sin motorcykel.

Kim Nielsen ejer en cirka 44 år gammel Yamaha DT 250. For fire år siden opsagde han forsikringen på motorcyklen og stillede den ind i sin lade.

- Den kan alligevel ikke køre, men det kan være, at jeg sætter den i stand, når jeg bliver pensionist. Jeg glemte desværre alt om nummerpladen. Faktisk tænkte jeg overhovedet ikke på den før ni år og to måneder senere, da jeg pludselig fik en indkaldelse til Fogedretten i E-boks. Det var et kæmpechok, at de kræver en kvart million, siger Kim Nielsen til TV SYD.

Annonce:

Dagsgebyr på 250 kroner
Kravet kommer fra DFIM (Dansk Forening for International Køretøjsforsikring). DFIM har de danske forsikringsselskaber som medlemmer og skal sørge for, at ingen kører rundt uden den lovpligtige ansvarsforsikring. Ved at inddrive bøder bliver der penge til at betale modparter og ofre, hvis ejeren af en uforsikret motorcykel eller bil er skyld i en skade.

Staten gav pr. 1. januar 2019 foreningen lov til at opkræve dagsgebyrer på 250 kroner for hver dag, et køretøj er registreret uden en forsikring. I Kim Nielsens tilfælde løb det efter to år og ni måneder, godt tusind dage, op i en kvart million kroner.

- Jeg har aldrig set nogen opkrævning fra DFIM, for så havde jeg selvfølgelig skyndt mig at aflevere pladen. Måske har de sendt breve til mine forældres gamle hus, men der boede jeg ikke længere. Og min far var død, så ingen tømte postkassen, siger Kim Nielsen til TV SYD.

Langt fra den eneste
Kim Nielsen er langt fra den eneste, som bliver afkrævet sekscifrede beløb. DFIM’s årsrapport fra 2021 viser, at der ved udgangen af 2021 var 5573 aktive sager ved Fogedretten med krav om i alt 611 millioner kroner.

Annonce:

Det vil sige, at der i hver sag er krav om 109.636 kroner i gennemsnit. Desuden havde DFIM på det tidspunkt 10.410 sager, som var klar til Fogedretten, med et samlet krav om 435 millioner kroner. Det er 41.787 kroner i gennemsnit.

Kim Nielsen har hyret advokat Mogens Broe-Andersen til at repræsentere sig i retten. Advokaten mener, at DFIM’s krav er uberettiget.

- Der er intet bevis for, at Kim har modtaget opkrævninger. Den bevisbyrde har DFIM selv. Det er uforståeligt, at de ikke har sendt et anbefalet brev eller skrevet til hans e-Boks, så de kunne dokumentere det. De har heller ikke sendt ham et eneste kontoudtog. Man kunne også hurtigt have bedt politiet tage ud for at klippe pladen af motorcyklen, så regningen ikke var vokset, siger Mogens Broe-Andersen til TV SYD.

Skudt langt over målet
Advokaten mener, at kravet om en kvart million kroner er skudt langt over målet. Han har en mistanke om, at det lange tilløb er en strategi fra DFIM.

Annonce:

- Det er helt ude af proportioner at opkræve en kvart million for så lille en fejl. Men DFIM har jo en økonomisk interesse i det her. Det er tankevækkende, at man først sender sagen i Fogedretten, når regningen har vokset sig kæmpestor i næsten tre år. Lige før det tidspunkt, hvor kravet ville blive forældet, siger Mogens Broe-Andersen.

DFIM ønsker ikke at give et interview til TV SYD, men svarer pr. mail blandt andet:

”Vi er opmærksomme på, at der er en problemstilling i forhold til borgere, som ignorerer henvendelserne om dagsgebyrer og dermed kan oparbejde et stort skyldigt beløb. For at håndtere de særlige tilfælde, hvor der er problemer med en eskalerende gæld, er vi ved at implementere en sagsbehandling, der tager hånd om denne problemstilling”.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Spar med
Elpris LIGE NU
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:

Mest læste lige nu

Kritikken af Færøerne fremtræder som hykleri, der skal dække over eget fedtspil
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: