Glippede det? Her er stadig plads

Tjek listen over uddannelser med ledige pladser

Vvs-uddannelsen er en af dem, hvor der fortsat er ledige pladser. Foto: Peter Hove Olesen
Vvs-uddannelsen er en af dem, hvor der fortsat er ledige pladser. Foto: Peter Hove Olesen

Der er lidt færre ledige uddannelsespladser i år end sidste år. Helt præcis 19 pladser færre med de 373 ledige pladser i år modsat 392 sidste år.

Som det fremgår af grafikken herunder, skiller professionsbacheloruddannelse sig dog ud ved at have lidt flere ledige pladser end i 2019.

Man skal fortsat leve op til adgangskravene på de enkelte uddannelser, hvor der stadig er ledige pladser. Typisk fyldes pladserne også op, i takt med at der kommer nye ansøgere til dem.

Du kan herunder finde samtlige uddannelser med ledige pladser, som listen så ud mandag 27. juli 2020:

 

Vigtige datoer

- 28. juli: Alle ansøgere får svar på deres ansøgning. KOT-hovedtal 2020 offentliggøres kl. 00.01. Du kan se, om du er kommet ind til den tid her.

- 28. juli: Uddannelser med ledige pladser, der stadig kan søges, kan fra klokke 00.01 findes på dette link.

- 28. juli og frem: Som følge af den politiske aftale om flere studiepladser vil der ske en øget vejledningsindsats over sommeren og i efteroptagelsen, herunder en aktivt opsøgende indsats målrettet de ansøgere, der ikke fik plads i første omgang. Alle afviste ansøgere får blandt andet et brev via e-Boks og en personlig sms med tilbud om ekstra vejledning og information om ledige pladser. Desuden bliver de tilbudt en opringning fra Studievalg Danmark med vejledning og information om alternative uddannelser med ledige pladser.

- 1. september: Studiestart for de fleste uddannelser (nogle har studiestart 1. februar).

- Oktober 2020: Resultatet af efteroptagelsen ved ledige pladser, op

33 kommentarer
Vis kommentarer