Gløgg kaldes tilbage: Uegnet som menneskeføde

Æblegløgg kaldes tilbage fra hylderne - smid det ud eller levér det tilbage

Æblegløgg med navnet 'Hr. Andersens Æblegløgg' er ikke egnet til at blive spist af mennesker og kaldes nu tilbage. Arkivfoto: Colourbox
Æblegløgg med navnet 'Hr. Andersens Æblegløgg' er ikke egnet til at blive spist af mennesker og kaldes nu tilbage. Arkivfoto: Colourbox

To hele partier af Hr. Andersens Æblegløgg kaldes tilbage fra hylderne i Rema 1000, fordi 'produktet ændrer karakter og bliver uegnet til at blive spist af mennesker', som det fremgår i en pressemeddelelse fra Fødevarestyrelsen.

Det er Orskov Foods, der har kaldt den alkoholfri gløggdrik, som har været solgt i Rema 1000-butikker i hele landet, tilbage.

Årsagen er, at der er konstateret 'gelédannelse' i nogle af kartonerne. Men årsagen til denne gelédannelse er endnu ikke kendt.

Har du købt en karton af Hr. Andersens æblegløgg, der matcher de nedenstående beskrivelser, råder Fødevarestyrelsen til, at du enten kasserer produktet, eller leverer det tilbage til butikken, hvor det er købt.

Nettoindhold: 1 liter:
Produktionsdatoer: 01.10.2018 og 19.10.2018
Bedst før datoer: 01.10.2019 og 19.10.2019
EAN-stregkode nr.: 5703210005074

 

18 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere