Gloria kidnappede en baby i 1998 - nu kræves hun fængslet i 22 år

Den 52-årige kvinde opfostrede sin stjålne baby-datter, der i dag er 19 år - datteren støtter dog stadig sin fængslede stedmor

Her er det friske forbryder-foto af Gloria Williiams, der i 1998 kidnappede en baby, som hun opfostrede som sit eget barn. Men for nylig efter hele 19 år blev hun afsløret i sin forbrydelse.(foto: All Over Press)
Her er det friske forbryder-foto af Gloria Williiams, der i 1998 kidnappede en baby, som hun opfostrede som sit eget barn. Men for nylig efter hele 19 år blev hun afsløret i sin forbrydelse.(foto: All Over Press)

For 19 år siden klædte den i dag 52-årige Gloria Williams fra South Carolina i USA sig ud som en sygeplejerske og gik ind på en hospitalsstue og stjal en lille nyfødt pige, som hun efterfølgende opfostrede som sit eget barn. Det har hun netop i mandags erklæret sig skyldig i. Og anklagerne i sagen har krævet fængselsstraf helt op til 22 år for den usædvanlige forbrydelse.

Det skriver flere medier heriblandt CNN.

Den lille baby-pige Kamiyah Mobley var kun 3-4 timer gammel, da hun blev stjålet af Gloria William den 10. juli 1998 på en fødeafdeling på et hospital i Jacksonville i staten Florida. Barnets mor, Shanara Mobley fortalte dengang politiet, at en kvinde, som hun selv troede var en sygeplejerske, kom ind på hospitalsstuen. Den nybagte mor bad 'sygeplejersken' om at lægge sit barn over i en vugge, men i stedet forlod 'sygeplejersken' hospitalsstuen sammen med det lille barn.

(artiklen fortsætter under billedet)

Sådan så den lille baby-pige Kamiyah Mobley ud, da hun blev kidnappet i 1998. Hendes nye stedmor gav hende dog hurtigt et nyt navn, nemlig Alexis Manigo. (Foto: All Over Press)
Sådan så den lille baby-pige Kamiyah Mobley ud, da hun blev kidnappet i 1998. Hendes nye stedmor gav hende dog hurtigt et nyt navn, nemlig Alexis Manigo. (Foto: All Over Press)
 

Gloria Williams brugte efterfølgende nogle falske dokumenter til at skabe en ny identitet for den lille Kamiyah Mobley, som hun nu gav navnet Alexis Manigo. Og Gloria flyttede efterfølgende til Walterboro i South Carolina med det stjålne barn, som hun efterfølgende opfostrede som sit eget barn, indtil hun i 2016 blev afsløret i sin usædvanlige forbrydelse.

Anklagerene og forsvarerne i sagen er i gang med at forhandle sig frem til en aftale, hvor Gloria Williams kan få op til 22 års fængsel. Men hvis Gloria Williams forbrydelse var havnet i en normal retssag med nævninge, kunne hun have fået livsvarigt fængsel, hvis hun var blevet kendt skyldig. Selve dommen afsiges i starten af maj måned.

I aftalen mellem anklagerne og forsvarerne er det også kommet frem, at Gloria Williams ikke må skrive nogen bøger eller lave filmkontrakter omkring den utrolige sag, mens hun sidder i fængsel. Selve aftalen og dommen bliver forhandlet færdig i starten af maj måned.

Den i dag 19-årige Alexis Manigo har accepteret politiets forklaring om, at hun faktisk er født Kamiyah Mobley. Og hun har også erkendt, at den kvinde, der har opfostret hende gennem de sidste 19 år, ikke er hendes rigtige mor og faktisk stjal hende fra hendes rigtige mor få timer efter, at hun blev født.

(artiklen fortsætter under billedet)

I 1998 stjal Gloria Williams en lille baby fra et hospital. Dengang fik politiet lavet de to fantom-tegninger til højre i forbindelse med efterlysningen af Gloria. Og på billedet til højre ses Gloria, som hun ser ud i dag. (Foto: All Over Press)
I 1998 stjal Gloria Williams en lille baby fra et hospital. Dengang fik politiet lavet de to fantom-tegninger til højre i forbindelse med efterlysningen af Gloria. Og på billedet til højre ses Gloria, som hun ser ud i dag. (Foto: All Over Press)
 

I forbindelse med sagen har Alexis Manigo dog nægtet at svare på, hvornår hun begyndte at få mistanke om, at hendes mor måske ikke var hendes rigtige mor. Ifølge dokumenter fra retten er det dog blevet afsløret, at hun har vidst det gennem længere tid.

Gennembruddet i sagen kom i 2016, da 'Det Nationale Center for Mistede og Udnyttede Børn' fik et tip fra en person, der påstod, at Alexis Manigo havde hævdet, at hun som spæd var blevet kidnappet fra et hospital i Jacksonville i Florida. Politiet fik derfor foretaget en DNA-test, der viste, at Alexis Manigo faktisk var det barn, der for 19 år siden var blevet stjålet fra sin rigtige mor Shanara Mobley.

Alexis Manigo har siden anholdelsen af sin stedmor Gloria Williams, besøgt sine biologiske forældre. Men hun betragter altså stadig sin stedmor som sin rigtige mor. Det afslørede hun i et interview i 2017 med tv-stationen HLN, hvor hun forklarede, at hun stadig elskede Gloria Williams og betragtede hende som sin mor.

- Jeg føler stadig det samme omkring hende. Mine følelser for min mor vil aldrig nogensinde ændre sig, sagde Alexis med henvisning til den kvinde, der i virkeligheden er hendes stedmor.

Den 19-årige Alexis Manigo, der blev kidnappet for 19 år siden, ser sådan ud i dag. Hun betragter stadig den kvinde, der stjal hende som sin mor og støtter hende. (Foto: Facebook)
Den 19-årige Alexis Manigo, der blev kidnappet for 19 år siden, ser sådan ud i dag. Hun betragter stadig den kvinde, der stjal hende som sin mor og støtter hende. (Foto: Facebook)
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

1 af 4 Sådan så den lille baby-pige Kamiyah Mobley ud, da hun blev kidnappet i 1998. Hendes nye stedmor gav hende dog hurtigt et nyt navn, nemlig Alexis Manigo. (Foto: All Over Press)
2 af 4 I 1998 stjal Gloria Williams en lille baby fra et hospital. Dengang fik politiet lavet de to fantom-tegninger til højre i forbindelse med efterlysningen af Gloria. Og på billedet til højre ses Gloria, som hun ser ud i dag. (Foto: All Over Press)
3 af 4 Den 19-årige Alexis Manigo, der blev kidnappet for 19 år siden, ser sådan ud i dag. Hun betragter stadig den kvinde, der stjal hende som sin mor og støtter hende. (Foto: Facebook)
4 af 4 Her er det friske forbryder-foto af Gloria Williiams, der i 1998 kidnappede en baby, som hun opfostrede som sit eget barn. Men for nylig efter hele 19 år blev hun afsløret i sin forbrydelse.(foto: All Over Press)
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen