Gode for 377.000.000.000: De styrer Danmark

Magten over Mærsk, Novo Nordisk og Lego ligger hos formændene i stenrige fonde. Med milliardformuer er de med til at styre kunst, kultur og forskning, men det har konsekvenser, når så få̊ bestemmer så̊ meget, advarer ekspert

Fonde ejer helt eller delvist 9 ud af de 19 selskaber i det såkaldte C20-indeks, der er superligaen for børsnoterede firmaer. Her ses bosserne, der styrer tre af de rigeste fonde: Sten Scheibye, Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla og Thomas Kirk Kristiansen. FOTO: STINE BIDSTRUP / JENS DRESLING / MATHIAS SVOLD
Fonde ejer helt eller delvist 9 ud af de 19 selskaber i det såkaldte C20-indeks, der er superligaen for børsnoterede firmaer. Her ses bosserne, der styrer tre af de rigeste fonde: Sten Scheibye, Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla og Thomas Kirk Kristiansen. FOTO: STINE BIDSTRUP / JENS DRESLING / MATHIAS SVOLD

Du tror måske, at magten i Danmark ligger hos de 179 folkevalgte på Christiansborg, men i virkeligheden trækker rige og magtfulde enkeltpersoner som Ane Uggla, Thomas Kirk Kristiansen og Sten Scheibye i den grad også i trådene.

De er nemlig bosserne i tre af landets rigeste fonde, der ejer gigant-virksomhederne Mærsk, Lego og Novo Nordisk.

(Foto: Joachim Adrian/Polfoto) Samfund - 5. maj. 2017 - kl. 10:17 Indrømmer skulptur-brøler: De bestilte nedrivningen

Ekstra Bladet har fundet frem til Danmarks 10 rigeste fonde, og de er mere end bare velpolstrede. Systematisk research i CVR-registeret viser, at de sammenlagt har en gigantisk formue på 377 milliarder kroner. Det svarer til 18 procent af den samlede formue af alle danske firmaer, viser tal fra Danmarks Statistik.

KOM MED BAG FONDENES LUKKEDE GLASDØRE!

LÆS, HVORDAN DE HAR BRUGT DERES MAGT. FÅ FONDENES HISTORIE, SE DERES VILDE GAVER OG MØD PERSONERNE BAG I EKSTRA.

En rapport lavet af Forsknings- og uddannelsesministeriet fra 2016 viser, at ni fonde fra 2012-2014 gav 9,7 milliarder kroner til forskning. Her fik sundhedsvidenskaben suverænt størstedelen af pengene. Nemlig 47 procent. Foto: POLFOTO, Maria Fonfara og Finn Frandsen Kendte Giver penge til de samme igen og igen: Mød de stenrige magthavere

Med de mange milliarder kroner i pengetanken giver fondene store gaver, der skal komme danskerne til gode. Fondene kan vælge og vrage, hvem der skal modtage donationerne, der sommetider er i milliardklassen.

Se også: Hård kritik af fonde preller af på danske opsparere

På den måde har fondene magten over, hvilke kunstværker museer udstiller, og hvad professorer forsker i, og så betaler fondene også regningen på alt fra Den lille Havfrue til nye næsehorn i Zoologisk Have.

På herrens mark
Udover at styre kunst, kultur og forskning, sørger landets fonde også for, at godt 192.000 danskere har et job. De ejer landets største virksomheder, der beskæftiger tusindvis herhjemme og i udlandet.


Magten over fondene og de mange arbejdspladser ligger hos få formænd, der styrer små bestyrelser, og ifølge assisterende professor på CBS og medforfatter af bogen 'Magteliten' Christoph Ellersgaard er det et problem.

Se også: Novo Nordisk Fonden smider milliarder i dansk biotekeventyr

- Vi har overlagt Danmarks økonomiske skæbne i hænderne på relativt få mennesker, og hvis de træffer forkerte beslutninger, analyserer forkert, eller hyrer de forkerte til at lede, er vi som samfund på herrens mark, og der er lidt, vi kan gøre ved det, siger Christoph Ellersgaard.

'Vi sikrer jobbene'
Blandt de ti største er Leo Fondet, der har godt 5000 ansatte. Bestyrelsesformand for fonden Lars Olsen frygter ikke, at Danmark ender på herrens mark, hvis det går galt i fondsbestyrelserne.

Se også: Kvotekonge støtter Løkkes fond

Han peger på, at fondene er med til at sikre økonomien ved at holde danske virksomheder på dansk grund.

- Men det er rigtigt, at meget økonomisk magt er placeret i de danske fonde.

- Hvis man ser på det med et historisk sigte, har fondskonstruktionen dog været med til at sikre, at mange store danske virksomheder er blevet i Danmark og faktisk klarer sig jævnt godt, siger Lars Olsen.

Lars Olsen understreger, at fondene kun er en succes, hvis der bliver ført stram kontrol med dem fra Erhvervsstyrelsens side.

Ekstra Bladet har forelagt kritikken for samtlige af de 10 rigeste fonde. Tre af fondene havde enten ingen kommentarer eller vendte ikke tilbage på bladets henvendelse. Augustinus Fonden, Poul Due Jensens Fond, Lundbeckfonden, Novo Nordisk Fonden, Carlsbergfondet og BRFfonden svarer, at de heller ikke mener, at det går galt i fondene.

KOM MED BAG FACADEN - LÆS VORES KÆMPE TEMA OM DE STENRIGE FONDE I EKSTRA BLADET LØRDAG OG EKSTRA

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Anders Borup Sørensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen