Godkender gigantisk bilfusion

Bestyrelsen i den franske bilkoncern PSA Peugeot har godkendt en fusion med den amerikanske bilfabrik Fiat-Chrysler

Den franske bilproducent PSA står blandt andet bag mærkerne Peugeot og Citröen. Foto: Thomas Samson/Ritzau Scanpix
Den franske bilproducent PSA står blandt andet bag mærkerne Peugeot og Citröen. Foto: Thomas Samson/Ritzau Scanpix

To af verdens største bilkoncerner slår sig sammen.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

FCA har tidligere bekræftet, at der var drøftelser i gang om at skabe en af verdens største bilselskaber.

Skulle det nye selskab blive en realitet, vil det blive det fjerdestørste inden for bilproduktion, kun overgået af Volkswagen, Renault-Nissan og Toyota.

Med bestyrelsens godkendelse kan PSA's topchef, Carlos Tavares nu forsøge at jagte handlen, der er vurderet til en værdi på omkring 50 milliarder dollar.

Ingen af de to selskaber har endnu bekræftet planerne officielt. Parterne arbejder dog ifølge AFP på at kunne melde noget ud hurtigst muligt - sandsynligvis allerede torsdag morgen.

Den mulige fusion blev først omtalt af avisen Wall Street tirsdag.

Ifølge avisen er det en aftale mellem lige parter, der forhandles. Altså at PSA's topchef, Carlos Tavares, og FCA's formand, John Ekman, bevarer deres respektive stillinger i den nye bilgruppe.

FCA, som også blandt andet omfatter bilmærkerne Jeep og Alfa Romeo kontrolleres af den italienske Agnelli-familie, som grundlagde Fiat. Koncernen har længe ledt efter en partner.

Den mulige fusion kommer på et tidspunkt, hvor bilbranchen generelt står over for meget store udfordringer. Bilernes udstødninger skal overholde stadig skrappere miljø- og kllimalovgivning, der skal udvikles helt nye elbiler, og der kommer helt nye standarder for sikkerhed.

Se også: Bilgiganter slår sig sammen

49 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere