Det er bestemt ikke alle og enhver, der har vilje og kondition til at klare et maraton. Det gælder ikke for Harriette Thompson - selvom dåbsattesten siger 92 år.
Inden løbet, der blev afholdt i lørdags, sagde den aldrende dame fra North Carolina i det østlige USA ifølge The Mirror:
- Jeg har ingen anelse om, hvorvidt jeg bliver i stand til at gennemføre det, men jeg vil prøve.
Kvinde gennemfører maraton 6 uger før termin
Harriette Thompson prøvede - og klarede - Rock'n'Roll Marathon i San Diego med tiden 7 timer, 24 minutter og 36 sekunder og blev hyldet af tilskuerne, da hun krydsede målstregen.
Det var 16. gang, at hun gennemførte Rock'n'roll Marathon, skriver Huffington Post. Sidste år klarede hun løbeturen en smule hurtigere - på 7 timer, 7 minutter og 42 sekunder.
12-årige Bianca sætter rekord: Løber 7 maratonløb på 7 kontinenter
Harriette Thompson kom først sent i gang med maratonløb, da et medlem fra hendes kirke overtalte hende til at fungere som sponsor i kampen om at indsamle penge til leukæmi og lymfekræft. Thompson var på dette tidspunkt i 70'erne og har i dag selv overlevet to kræftsygdomme.
Løbet blev gennemført på trods af, at Thompson ikke har haft et let år. Hendes mand døde i januar efter lang tids sygdom, og hun har selv døjet med en stafylokokinfektion i det ene ben.
- Jeg kunne ikke træne særlig meget, fordi min mand var syg, og jeg måtte være sammen med ham i et stykke tid. Da han så døde i januar, fik jeg behandlinger i mit ben, sagde hun.
TV: Ironman-tvillingerne Steen og Peder gør det igen
Og metoden Harriette Thompson benytter sig af for at gennemføre et maraton? Hun spiller klaver mentalt. Thompson er nemlig klassisk uddannet pianist.
Harriette Thompson kan dermed bryste sig af rekorden som den ældste kvinde, der nogensinde har gennemført et maraton. Hun var 92 år og 65 dage gammel, da hun gennemførte løbet i lørdags. Dermed slog hun den hidtidige rekordindehaver, Gladys Burril, med 46 dage.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.