Godt nyt for boligejerne: Nu er kursen braget gennem magisk loft

Kursen på fastforrentede lån på en procent er gået over 100, og dermed lukker realkreditinstitutterne for lånet

Nye boligejere kan roligt finde smilet frem - renten er igen rekordlav. Arkivfoto: Jesper Mortensen
Nye boligejere kan roligt finde smilet frem - renten er igen rekordlav. Arkivfoto: Jesper Mortensen

Det er ikke længere muligt at få en fast rente på én procent. Mandag er kursen på lånet nemlig braget gennem taget, og den er nu over den magiske grænse på 100, hvor realkreditinstitutterne lukker for lånet.

Dermed er boligejerne i en situation, hvor de er overlagt til en halv procents rente. Kursen er dog på 96,25, hvilket betyder, at for hver gang de låner 100 kroner, får de 96,25 kroner udbetalt.

Allerede i sidste uge blev der spekuleret i, hvorvidt kursen ville gå over kurs 100. Baggrunden er usikkerheden på aktiemarkederne, hvorfor investorerne søger mod mere sikre havne som de danske realkreditobligationer.

- Det er den klassiske udvikling på de finansielle markeder, når man bliver nervøs. Så søger investorerne over i mere sikre papirer for at gøre deres risiko lavere.

- Og der kan man også se en effekt i danske realkreditobligationer, hvor kurserne er kommet en smule op, og renterne dermed er faldet en smule også, sagde cheføkonom i Realkredit Danmark Christian Heinig i sidste uge.

Allerede i september sidste år gik et-procent-lånet over kurs 100. Det skete blandt andet i forbindelse med usikkerheden omkring Brexit og handelskrigen mellem USA og Kina. Begge dele kom der styr på, og derfor faldt kursen igen hen mod årsskiftet.

Men nu er der altså igen mulighed for gode tider for boligejerne.

Spar tusindvis af kroner

Hvis du er en af de danskere, der eksempelvis overvejer at lægge om fra et lån på 2,5 procent, kan du godt gøre klar til at inkassere en massiv besparelse.

Det viser beregninger, som Mybanker.dk tidligere har lavet for Ekstra Bladet.

Hvis en person i 2017 optog et lån på to millioner til 2,5 procent og lægger om til for eksempel 0,5 procent-lånet, vil det koste ham cirka 75.000 kroner i blandt andet gebyrer. Til gengæld vil der være en besparelse på 7.000 efter skat i kvartalet.

Dermed vil der gå cirka tre år, så er besparelsen hentet hjem.

- Man skal være opmærksom på, at når man omlægger sit nuværende realkreditlån til et nyt realkreditlån, stiger restgælden. Derfor vil mange opleve, at deres gæld stiger når de lægger lånet om. Til gengæld falder de kvartalsvise udgifter til renter og man kan derfor bruge besparelsen på f.eks. at betale ned på dyrere gæld, siger Ulrik Marschall, pressechef, Mybanker.dk

Foto: Joachim Adrian/Ritzau Scanpix Samfund - 30. jan. 2020 - kl. 07:43 Coronavirus giver billige boliglån til de hurtige

52 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere