Godt nyt til dovne kvinder: Nu kan du undersøge dig selv for livmoderhalskræft

En lille lyserød børste lander snart i flere tusinde kvinders postkasse. Med børsten kan du teste dig selv for HPV-virus

Denne lille HPV-hjemmetest skal sikre, at flere kvinder får testet sig selv for livmoderhalskræft. Foto: Region Hovedstaden
Denne lille HPV-hjemmetest skal sikre, at flere kvinder får testet sig selv for livmoderhalskræft. Foto: Region Hovedstaden

Har du endnu engang glemt eller overset det vigtige tjek for livmoderhalskræft?

Så er der gode nyheder til dig.

Med årsskiftet sender Region Hovedstaden nemlig en lille lyserød børste ud til de tusindvis af regionens kvinder, der ikke lige har fået screenet sig selv for HPV-virussen.

Væbnet med den lille kost kan de nu i stedet klare testen hjemmefra.

Se også: Overlæger strides om virkningen af hpv-vaccine

Det fortæller Regionsrådsformand i Region Hovedstaden Sophie Hæstorp Andersen (S).

- Man får tilsendt en lille kost og en kuvert med en anvisning om, hvordan man tester sig selv. Og derefter kan man så hurtigt se, om man er smittet med HPV-virus, forklarer hun.

Frygt ikke
Testes du positiv, opfordrer Region Hovedstaden imidlertid til, at du også får taget den rigtige screening på hospitalet.

- Man skal dog ikke blive bange. Det er en virus, som mange er smittet med. Men man skal gå ned og lade sig teste, forklarer regionrådsformanden og tilføjer, at jo tidligere man kan stille en diagnose, desto mindre indgreb er der behov for.

Desuden bliver chancen for helbredelse kun større, hvis virussen opdages hurtigt.

Se også: Julie Berthelsen frygtede kræft: Jeg fik et keglesnit

Alt for mange utestede kvinder
Den lille lyserøde børste har allerede været afprøvet på Hvidovre Hospital siden 2014. Her har man undersøgt interessen for hjemmetesten blandt regionens 24.000 kvinder, hvoraf 5000 har testet sig selv.

Og det har båret frugt.

- Af de årlige tilfælde af HPV-virus, er halvdelen fra den gruppe af kvinder, der ikke tidligere har fået taget screeningen, forklarer Sophie Hæstorp Andersen.

Se også: Brug af den kontroversielle hpv-vaccine er halveret

- Tror I, at kvinderne får brugt hjemmetesten?

- Ja, ellers ville vi ikke have gjort det. Vi var meget spændte på, om folk ville bruge den. Men det gør de, fortæller regionrådsformanden.

De små børster vil allerede blive sendt af sted til landets utestede kvinder fra i dag, mandag.

Går alt som forventet, vil hjemmetesten blive et permanent tiltag i Region Hovedstaden.

21 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere