Goebbels sekretær taler ud

Brunhilde Pomsel arbejdede i hjertet af den nazistiske propagandamaskine. Nu taler hun ud om manglen på samvittighed og om fuldstændig uvidenhed

Brunhilde Pomsel til premieren for dokumentarfilmen 'A German life'. Pomsel er i dag 105 år gammel. Foto: AP
Brunhilde Pomsel til premieren for dokumentarfilmen 'A German life'. Pomsel er i dag 105 år gammel. Foto: AP

- Wollt Ihr den totalen Krieg?

Spruttende af raseri holdt Joseph Goebbels 18. februar 1943 en af de mest forfærdede taler i verdenshistorien.

De to timer holdt hans sekretær vejret i åndløshed over forvandlingen af sin normalt overdrevent velsoignerede gentleman af en chef.

- Ingen skuespiller kunne have forvandlet sig selv bedre fra civiliseret og seriøs person til en skvaldrende, braldrende mand... På kontoret havde han en ædel elegance over sig... og så at skulle se på ham sådan: som en rasende dværg. Man kan ikke forestille sig større konstrast, siger Brunhilde Pomsel, som var sekretær for Joseph Goebbels til The Guardian.


Med 105 år bag sig giver Pomsel et af sine første - og formentlig også sidste - interview om tiden i hjertet af den nazistiske propagandamaskine. Hvad der for andre umiddelbart vil ligne et forsøg på at rense samvittigheden, er for den i dag blinde kvinde et forsøg på at forstå, hvad hun har gjort galt gennem livet.

- Jeg gjorde virkelig ikke andet end at sidde og skrive ting ned i Goebbels kontor, siger hun.

Den anti-nazistiske aktivist
I knapt tre år med uvidenhed og lukkede sagsmapper i Goebbels propagandaministerium står særligt en enkelt sag frem i minderne hos den ældre kvinde.

Pomsel husker, hvordan hun blev bedt om at arkivere sagsakterne fra den 21-årige anti-nazistiske aktivist Sophie Sholl, der var aktiv i den tyske modstandsgruppe Weisse Rose, og som blev henrettet for landsforræderi i februar 1943.

- En af Goebbels særlige rådgivere bad mig lægge sagen i pengeskabet og ikke kigge i den. Så det gjorde jeg ikke, og jeg var rimelig tilfreds med mig selv, fordi han stolede på mig og min iver efter ære. Den tillid var stærkere end min nysgerrighed til at åbne sagen, fortæller hun.

Til vestre, første række fra venstre til højre, kan man se Josef Goebbels til et møde i Kroll operaen i 1939. Foto: AP
Til vestre, første række fra venstre til højre, kan man se Josef Goebbels til et møde i Kroll operaen i 1939. Foto: AP

Helt plausibelt
Mens Pomsel blev en integreret del af Goebbels kontor, bemærkede hun kun svagt, hvordan livet blev mere og mere vanskeligt for hendes jødiske venner, efter Hitler fik magten. Særligt husker hun sin rødhårede, jødiske ven, Eva Lowenthal, der pludselig en dag forsvandt.

Men hun forblev i en boble - angiveligt fuldstændig uvidende om den ødelæggelse, det nazistiske regime bød sine fjender. Også selvom hun befandt sig midt i det fysiske hjerte af systemet.

- Jeg ved, at ingen tror på os i dag - alle tror, vi vidste det hele. Vi vidste intet, det blev alt sammen holdt hemmeligt, fortæller hun og afviser, at det var naivt at tro, at de forsvundne jøder - inklusiv hendes veninde Eva - var blevet sendt til landsbyer i Sudeterlandet med den begrundelse, at områderne skulle genbefolkes.

- Vi troede på det - vi slugte det. Det virkede helt plausibelt, siger hun.

Eva Lowenthal blev sendt til Auschwitz i November 1943. I 1945 blev hun erklæret død.

Hitler giver Goebbels et maleri til hans 40års fødselsdag i October 29, 1937. Foto: AP
Hitler giver Goebbels et maleri til hans 40års fødselsdag i October 29, 1937. Foto: AP

'The matter of the jews'
Da Hitler stærkt efterfulgt af Goebbels i 1945 kapitulerede og begik selvmord og Anden Verdenskrig tog sin ende, efterlod det Pomsel fuldstændig chokeret, men ikke desto mindre ærlig omkring hendes rolle i krigen.

Hun blev idømt fem års fængsel i forskellige russiske fængsler i Berlin, men forblev fortsat uvidende om den jødeforfølgelse, der havde præget Tyskland. Den dag i dag insisterer hun forsat på, at hun først blev bevidst om det, hun i dag kalder 'the matter of the jews', da hun igen vendte hjem.

Men selv en viden om koncentrationslejre, efterfulgte jøder og Hitlers skrækregime, har ikke fået Brunhilde Pomsel til at fortryde sin rolle i Det Tredje Rige. I stedet har hun kun et enkelt håb for fortiden.

- I den korte tid, jeg har tilbage - og jeg håber, det bliver måneder og ikke år - holder jeg bare fast i håbet om, at verden ikke vil vende sig på hovedet igen, som det gjorde dengang - selvom der har været nogle skrækkelige udviklinger, har der ikke, spørger hun.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen