Det TDC-ejede mobilselskabet YouSee gør det nu gratis at sende sms og foretage opkald for samtlige sine kunder, der er i udlandet. Det vil dog fortsat koste at bruge data, som ens abonnement kræver.
Ifølge en pressemeddelelse fra selskabet er der lige tusindvis af kunder i udlandet, hvilket er baggrunden for tiltaget.
'Antallet af kunder i udlandet falder dagligt i takt med, at danskerne vender tilbage til Danmark, men for de danskere, der fortsat opholder sig i udlandet, kan det være dyrt at ringe til Danmark fra flere af de lande, hvor grænserne nu lukkes ned,' forklarer Jacob Mortensen, der er direktør for YouSee, i den skriftlige udtalelse.
'Både i Danmark og resten af verden er der indført forholdsregler og lukket grænser for at mindske spredningen af COVID-19. For danskere i udlandet skaber denne situation naturligvis et ekstra stort behov for at holde kontakt med familie og relevante myndigheder både her i landet, men også i det land, hvor man opholder sig,'
Som det fremgår af faktaboksen herunder, gælder tiltaget også YouSee-selskaberne Telmore og Fullrate.
Vil 'redde' nettet: Netflix sænker billedkvaliteten
EU-regler hjælper mange
Uanset om man er kunde hos YouSee eller et andet teleselskab, så er de rejsende, som opholder sig i EU, allerede godt dækket ind. Her er hovedreglen nemlig, at ens abonnement dækker på samme måde som herhjemme.
Det betyder, at sms i langt de fleste abonnementer er gratis, ligesom ens taletid gælder i udlandet. Hvis du overstiger dit taleforbrug, skal du også alene betale den minuttakst, der gælder herjemme.
Dem, der har fri tale i deres abonnement, er således allerede fuldt dækket ved rejse inden for EU. Derimod kan dataforbruget godt være mindre, end det man har til rådighed i Danmark. Men igen takseres det mulige ekstra forbrug, man kan købe, efter de danske prisregler.
Flere af teleselskaberne, for eksempel 3, har i øvrigt særlige abonnement som 3LikeHome, hvor man i en lang række lande verden over har samme vilkår som herhjemme og ikke skal betale ekstra.
Du kan læse mere om reglerne for brug af mobiltelefon i EU her.