Annonce:
Annonce:

Gør sensationelt fund ud for Lalandia

Vikingeskibsmuseets marinarkæologer har gjort et spændende fund ud for Lalandia syd for Lolland. Et knap 400 år gammelt orlogsskib

Marinarkæolog Klara Fiedler fra Vikingeskibsmuseet undersøger vraget. Foto: Morten Johansen/Vikingeskibsmuseet i Roskilde
Marinarkæolog Klara Fiedler fra Vikingeskibsmuseet undersøger vraget. Foto: Morten Johansen/Vikingeskibsmuseet i Roskilde
Annonce:
Følg Samfund

Slaget i Femern Bælt var en dramatisk omgang.

I oktober 1644 fik den danske flåde prygl af en svensk-nederlandsk flåde. Vi havde ikke en chance, og det betød, at 15 ud af 17 danske skibe var mistet, ligesom øverstbefalende Pros Mund blev dræbt.

Meget er sket siden, og i dag er de værste slag med svensken på fodboldbanen. Alligevel dukker levn fra fortiden stadig op i de danske farvende, og Vikingeskibsmuseets marinarkæologer har netop gjort et interessant fund.

Det oplyser Vikingeskibsmuseet i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Her et billede af skibsvraget. Det ligger ligger på bare 3,5 meters vand ud for Lollands sydkyst ud for Lalandia. Foto: Morten Johansen / Vikingeskibsmuseet i Roskilde
Her et billede af skibsvraget. Det ligger ligger på bare 3,5 meters vand ud for Lollands sydkyst ud for Lalandia. Foto: Morten Johansen / Vikingeskibsmuseet i Roskilde
 

Sensationelt fund
Orlogsskibet Delmenhorst er nu blevet fundet, og det er nummer tre i rækken af sensationelle fund i Femern Bælt, skriver Vikingeskibsmuseet.

Annonce:

- Det er et spændende vrag. For det første er det jo det sidste af de sunkne skibe fra slaget i Femern Bælt i oktober 1644. For det andet er Delmenhorst specielt, fordi det er et af de første skibe, der er bygget efter tegning, forklarer Morten Johansen, museumsinspektør på Vikingeskibsmuseet i Roskilde.

Rent faktisk blev fundet gjort allerede i foråret, og de har brugt de sidste fem uger på at slå fast, at der var tale om Delmenhorst.

- Vi fandt en oval – skibsformet, kunne man sige - bunke af sten, der var tæt bevokset med tang. Det var hurtigt tydeligt, at det er ballaststen fra et større fartøj og mellem sten og alger kunne vi se skibets spanter og tommetykke klædningsplanker, fortæller Morten Johansen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Det regnede med kanonkugler i 1644. Desværre gik det værst ud over danskerne. Foto: Morten Johansen / Vikingeskibsmuseet i Roskilde
Det regnede med kanonkugler i 1644. Desværre gik det værst ud over danskerne. Foto: Morten Johansen / Vikingeskibsmuseet i Roskilde
 

Bliver på stedet
Og hvad skal der så sket nu?

Skibsvraget bliver i disse dage opmålt, og der indsamles data og genstande. Efterfølgende vil det blive tildækket med sand og for evigt indlejret i den nye strandpark, der skal etableres på stedet.

- Skibet bliver liggende i det miljø, hvor det har haft det godt i 400 år. Så håber vi, at nogen i fremtiden finder en metode, som kan sikre, at man kan få mere viden ud af sådan et vrag, end vi er i stand til at trække ud af det i dag, siger Morten Johansen.

Fakta om fundet og historien:

Fakta om fundet og historien:

Søslaget fandt sted 13. oktober 1644. Her sejlede en stærk svensk-nederlandsk flåde på i alt 42 skibe ind i Femern Bælt og angreb de 17 krigsskibe, som Danmark havde liggende her.

Resultatet blev et stort søslag. Det startede egentlig godt for danskerne, der fik gode skud ind mod modstanderne - men endte i et katastrofalt nederlag, hvor kun to af de 17 danske skibe slap væk uden enten at blive sænket eller erobret af fjenden.

Delmenhorst er det sidste savnede skib fra slaget i Femern Bælt, der samtidig var det sidste søslag i ’Torstenssonfejden’ (1643-1645), hvor Christian 4. få måneder tidligere 'stod ved højen mast' og mistede sit højre øje.

Fundet af "Delmenhorst" føjer sig til to tidligere fund. I 2012 fandt marinarkæologerne to andre velbevarede skibsvrag i Femern Bælt:
Det danske orlogsskib "Lindormen" og det nederlandske armerede handelsfartøj "Swarte Arent". Begge sank under slaget i 1644. De to skibsvrag lå sensationelt velbevarede på 24 meters dybde midt ude i bæltet. Mange sjældne genstande blev bjærget: Kanoner og kugler, en skibskiste og kabyssens kogekar.

’Torstenssonfejden’ (1643-1645) var led i den langstrakte strid mellem den danske og svenske kongemagt.

Den dengang 67-årige Christian den 4. var blevet fanget i en tofrontskrig mod Sverige og Holland, efter vi havde skruet dramatisk op for tolden over for skibstrafikken i Øresund og på floden Elben.

Torstenssonfejden blev begyndelsen på enden af Danmarks tid som en europæisk stormagt. Efter sejren blev Sverige for alvor storebror i forholdet til Danmark, og Christian 4. kom aldrig igen til at udkæmpe en krig for Danmark. Slaget i Femern Bælt blev altså det sidste i hans lange regeringstid.

Foto: Foto: Morten Johansen / Vikingeskibsmuseet i Roskilde
Foto: Foto: Morten Johansen / Vikingeskibsmuseet i Roskilde
 

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Danmark skylder ikke Grønland noget
Annonce:
Annonce:

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

Annonce:
Annonce: