Golden Gate-broen er begyndt at 'synge'

Golden Gate-broen i San Francisco, USA, er begyndt at sige en besynderlig lyd, når det blæser

Golden Gate Bridge i San Francisco er begyndt at 'synge'. Video: Privat/Twitter. Redigering: Martin Ekelund

En besynderlig tone er begyndt at komme fra den røde Golden Gate-bro i byen San Francisco i USA, til stor undren for byens borgere.

'Kan nogen forklare mig, hvorfor den her uhyggelige lyd har været i gang i en time i San Francisco?' skrev en borger på Twitter.

Men der er en logisk forklaring på broens sang, beretter flere amerikanske medier, herunder The Guardian.

Lyden skyldes de nye gelændere, som for nylig blev sat op. Når vinden blæser mod dem, opstår lyden.

- Det er designet for at gøre broen mere aerodynamisk under høje vindforhold og er nødvendigt for at sikre broens sikkerhed og strukturelle integritet i de kommende generationer, siger Paolo Cosulich-Schwartz, talsperson for broen, til mediet.

Blandede reaktioner
Mens nogle beskriver tonerne fra broen som 'sang', er der andre, der er mindre begejstrede og sammenligner den med lyden af skrig eller aliens, som kommer på besøg.

'Golden Gate-broen har lært at skrige, hvilket passer perfekt til 2020,' skriver forfatteren Katy Rose Pool på Twitter.

Artiklen fortsætter efter tweetet ...

En sammenligner tonerne med lyden af verdens undergang.

'Nylig konstruktion af Golden Gate-broen har forvandlet den til et vindinstrument, som spiller lydsporet fra apokalypsen,' skriver YouTube-stjerne Anthony Padilla for eksempel på Twitter.

67 kommentarer
Vis kommentarer