Google bøjer sig: Betaler bøde på 3,7 milliarder

Internetgiganten er gået med til at betale kæmpe bøde i Frankrig

Google er gået med til at betale en bøde til den franske stat på intet mindre end 500 millioner euro, svarende til godt 3,7 milliarder kroner.

Det skriver Reuters.

Google var blevet slæbt i retten af den franske anklagemyndighed, da man ikke mente, at giganten havde betalt den skat, de skulle.

Googles europæiske hovedkvarter ligger i Dublin, men ifølge de franske myndigheder havde de ikke formået at deklarere deres aktiviteter i Frankrig på tilstrækkelig vis, og det koster altså nu en klækkelig bøde.

Udover bøden har Google lavet en aftale med de franske skattemyndigheder om at betale 465 euro (knap 3,5 milliarder)  i ubetalte skatteregninger, skriver Le Figaro.

Kontorer blev ransaget
Fordi Google har hovedsæde i Dublin indberetter de nærmest alle deres forretninger i Irland, og de betaler dermed meget lidt skat i de fleste euroæiske lande.

Ifølge Reuters udnytter Google et smuthul i international skattelovgivning, men det kræver til gengæld også, at Google personale i Dublin lægger sidste hånd på alle Google salgs-kontrakter.

- Denne aftale sørger for en gang for alle at afslutte alle tidligere sager, lød det fra Antonin Levy, en af Googles advokater, ved en retshøring i Paris, ifølge Reuters.

Sagen startede i foråret 2016, hvor Googles kontorer i Paris blev ransaget på baggrund af politiets mistanke. Den sag har altså nu efter mere end tre år fundet sin afslutning.

Se også: Politi ransager Google i Paris

125 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere