Google med stor nyhed: Streamingtjeneste til computerspil

Google kunne tirsdag annoncere, at de i år lancerer en streamingtjeneste til computerspil. Tjenesten kommer til at hedde Stadia

På konferencen i San Francisco annoncerede Google den nye tjeneste 'Stadia'. Foto: Stephen Lam / Ritzau Scanpix
På konferencen i San Francisco annoncerede Google den nye tjeneste 'Stadia'. Foto: Stephen Lam / Ritzau Scanpix

På Gaming Developers Conference i San Francisco har Google tirsdag annonceret, at de lancerer en ny tjeneste i år.

Det skriver Reuters.

Det bliver en streamingtjeneste for computerspil, og den kommer til at hedde Stadia.

Meget er uvist
Google har ikke givet mange oplysninger om den nye tjeneste, men den kommer til at fungere ved, at man kan spille computerspil af høj kvalitet direkte fra sin browser - uden at skulle downloade noget.

De har endnu ikke løftet sløret for, hvad prisen på den nye tjeneste bliver.

Tjenesten skal rulles ud til alle de enheder, som man i forvejen ejer og bruger i hverdagen. Det vil sige, at man kan tilgå et spil fra både sin bærbar, sin telefon eller sin tablet. Eller Google Chromecast.

Ifølge Gamereactor har Stadia mere end 7500 servere over hele verden, hvilket vil give en gnidningsfri oplevelse, når man streamer sine spil, lyder løftet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

'Spil på enheder, du allerede har', skriver Google stolt på skærmen under annonceringen af den nye tjeneste. Foto: Stephen Lam / Ritzau Scanpix
'Spil på enheder, du allerede har', skriver Google stolt på skærmen under annonceringen af den nye tjeneste. Foto: Stephen Lam / Ritzau Scanpix

Google har udviklet deres egen controller til at spille med, men de oplyser samtidig, at tjenesten vil understøtte mange af de eksisterende controllere på spilmarkedet.

Deres egen controller kobles automatisk til, når man skal bruge tjenesten, og så har den en indbygget knap til at dele video fra spillet på Youtube, hvis man skulle have lyst til det.

Det bliver desuden deres egen enhed Chromecast, som i starten vil være understøttet, når man skal streame et spil til sit tv. Målsætningen er dog, at de skal understøtte flere enheder og platforme i fremtiden.

Googles egen controller hedder 'Stadia Controller', men Stadia understøtter også andre controllere med bluetooth. Foto: Stephen Lam / Ritzau Scanpix
Googles egen controller hedder 'Stadia Controller', men Stadia understøtter også andre controllere med bluetooth. Foto: Stephen Lam / Ritzau Scanpix
 

81 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere