Google sætter rekord i reklamesalg: Det tjener ejerne milliarder på

Rekordstort salg af reklamer er ikke nok for Google-ejere, der skifter ud i bestyrelsen

Larry
Larry

Trods rekordstort indtægt fra salg af reklamer på over 100 milliarder dollar, var det et skuffende regnskab, som Googles ejere, Alphabet, lagde frem torsdag aften dansk tid.

Særligt reklamer på søgemaskinen Google bliver ved at med generere indtægter - omkring 162 milliarder kroner i fjerde kvartal af 2017 alene - men det var ikke nok til møde analytikernes forventning.

Det skriver erhvervsmediet CNBC.

Noget tyder på, at der internt i Alphabet også er et ønske om bedre resultater. I hvert får Alphabet ny bestyrelsesformand, John Hennessy.

Sådan tjener Google sine penge

Selskabet bag det, der startede med søgemaskinen Google, Alphabet, tjener milliarder og atter milliarder.

Langt hovedparten af indtjeningen kommer fra reklamer på Googles søgemaskine samt tilkøbte internettjenester som YouTube.

Samlet omsatte Alphabet for 90,3 milliarder dollar - 540 milliarder kroner - i 2016.

Se her, hvor milliarderne strømmer ind fra:

* 79,4 milliarder dollar eller 88 procent af omsætningen kom ind fra reklamer.

* Af dem kom 63,8 milliarder dollar fra selskaber og platforme, som Google ejer. Det er søgemaskinen Google, YouTube, e-mailtjenesten Gmail og korttjenesten Google Maps.

* I denne kategori ligger også indtægter fra reklamer på Google Play, hvor brugere af styresystemet Android til mobiltelefoner henter apps.

* 15,6 milliarder dollar eller 17 procent af omsætningen kom fra reklamer på hjemmesider, der bruger Google til at sælge reklameplads via produkterne AdSense, AdMob og DoubleClick AdExchange.

* Ud over reklamer omsatte Google for 10,1 milliard dollar - 60,5 milliarder kroner - under "anden omsætning".

* Det dækker over Googles andel af salg af apps til mobiltelefoner, Googles andel af mersalg til apps og hardware.

* Sidste år omsatte Google for 809 millioner dollar under afdelingen "other bets".

* "Other bets" dækker over en række mindre, mere eksperimentelle selskaber, som Alphabet satser på.

* Det omfatter blandt andet selskabet Nest, der digitaliserer hjemmet, internettjenesten Google Fiber og Google Verily, der opererer inden for digitalisering af sundhedssektoren.

Kilder: Alphabet.com

Regnskaber viser, at reklamerne på Google får stadigt flere klik, men at selskabets kunder betaler mindre for deres reklamer.

Samtidig oplever Google også stadigt stigende priser fra blandt andet Apple for at få søgninger på Apples maskiner til at gå gennem Google.

De bekymrende tendenser for Alphabet forstørres i kvartalsregnskabet af en engangsudgift som følge af den amerikanske skattereform.

Selv om Alphabet fremover forventer at få gavn af reformen, skal den i første omgang betale omkring 18 milliarder kroner. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

10 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere