Annonce:
Annonce:

Grækenland truer med ikke at betale lån tilbage

Fredag skal Athen afdrage 300 millioner euro til IMF. Men det sker kun, hvis vi får belønning, siger talsmand

Annonce:
Følg Samfund

Grækenland vil ikke betale næste afdrag på et lån fra IMF, som forfalder fredag, hvis ikke der er udsigt til, at landets kreditorer vil belønne grækerne for deres reformindsats.

Det siger en talsmand for det regerende parti Syrizas parlamentarikere, Nikos Filis.

- Hvis der ikke er udsigt til en aftale senest fredag eller mandag - jeg ved ikke præcist hvornår - så vil vi ikke betale, forklarer han på græsk tv.

Afdraget på 300 millioner euro til Den Internationale Valutafond (IMF) 5. juni er det første af flere, som Grækenland skal udrede i denne måned. I alt løber det op i 1,6 milliarder euro.

Det er penge, som Grækenland formentlig ikke har, og landet er derfor i overhængende fare for at blive erklæret bankerot.

Premierminister Alexis Tsipras rejser onsdag til Bruxelles for at mødes med EU's kommissionsformand, Jean-Claude Juncker.

Det er afgørende for Grækenland, at regeringen og landets kreditorer enes om en aftale. For det kan udløse en ny hjælpepakke fra EU i milliardklassen, der kan holde landet flydende en rum tid endnu.

Men der har ikke været stor vilje fra de øvrige lande i eurosamarbejdet til at hoste op med nye garantier til Grækenland, så længe det ikke overholder mange af de sparekrav, der oprindelig blev stillet for at modtage økonomiske hjælpepakker.

Besværlighederne startede for alvor efter valget i Grækenland sidste år. Her stillede det venstreorienterede Syriza sig i spidsen for regeringen i Athen og gjorde klart, at det ikke vil spare på visse sociale udgifter såsom pensioner.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Politiske skandaler har siden 2003 udløst 12 kommissioner
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: