Græsk politi bruger tåregas mod demonstranter

Politiet skønner, at op mod 60.000 grækere demonstrerer mod navneaftale med Makedonien søndag ifølge AFP

Politiet har brugt tåregas for at sprede de mange demonstranter, der er mødt op foran parlamentsbygningen i Athen søndag.

Flere tusinde grækere var søndag på gaden i hovedstaden for at protestere mod en navneaftale med Makedonien forud for en afstemningen i næste uge.

Det skriver Reuters.

Konflikten om navnet til Makedonien har fået stor betydning og har blandt andet resulteret i store demonstrationer og fået landets forsvarsminister til at gå af.

Det græske politi har estimeret, at 60.000 demonstranter var mødt op klokken 12 lokal tid, skriver AFP. Det er særligt demonstranter, der er mødt op fra en region i den nordlige del af Grækenland, der også hedder Makedonien.

Helt formelt hedder landet Former Yugoslav Republic of Macedonia (Tidligere Jugoslavisk Republik Makedonien) eller Fyrom. Det har været et krav fra Grækenland.

Makedonien løsrev sig fra det tidligere Jugoslavien i 1991, da Jugoslavien blev opløst af borgerkrig.

Men Grækenland modsatte sig det nye lands ret til at kalde sig Makedonien, fordi Grækenlands nordligste provins også hedder Makedonien.

Efter flere års kontroverser er den græske regering og den makedonske regeringen blevet enige om, at landet fremover skal hedde Republikken Nordmakedonien.

Flere grækere forbinder navnet Makedonien med national stolthed, som går tilbage til makedoneren Aleksander Den Stores Imperium.

Det er allerede blevet stemt igennem i det makedonske parlament, men de græske politikere skal også stemme ja til aftalen.

17. januar overlevede den græske premierminister Alexis Tsipras, en mistillidsafstemning i det græske parlament.

Det var premierministeren selv, der havde lagt op til, at parlamentet skulle stemmes om deres tillid til ham og den siddende regering.

Tsipras havde håbet, at det kunne sætte et punktum i stridigheden.

6 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere