Gratis parkering fjernes: Her vil du snart få en afgift

I København kommer der til jul tre timers parkeringszoner i Nordvest, Valby og på Islandsbrygge, hvor der er hård kamp om parkeringspladserne

Det bliver sværere at finde et sted at parkere bilen gratis i landets hovedstad.

Fra 28. november 2018 bliver der indført tidsbegrænset parkering i tre byområder i Nordvest, Valby og på Islands Brygge.

Lige nu er der hård kamp om pladserne i bydelene, hvilket især skyldes, at der hidtil har været mange bilister udefra, som udnytter den gratis parkering på grænsen til Københavns betalingszone.

Målet, med at indføre tidsbegrænset parkering i tre timer, er at gøre det mindre attraktivt for udefrakommende bilister at parkere i området.

Ændringen er kommet, fordi flere beboere i områderne har haft svært ved at finde et sted at parkere.

Fra uge 43 kan beboere og virksomheder ansøge om den gratis parkeringslicens, så de frit kan parkere bilen i området. De har i alt 6 uger til at gøre det.

Bøder til jul
Den tidsbegrænsede parkering kommer til at træde i kraft 28. november. Men hvis man får en afgift, vil den først lande i forruden fra 6.december.

De første fem dage vil bilisterne få en tidlig julegave, da der i stedet for en afgift vil blive lagt en varsel i form af en flyer.

Forud for oprettelsen af de tidsbegrænsede p-zoner er der gennemført høringer i de tre bydele. Høringerne har ikke givet anledning til justeringer af zonerne.

Folk der bor i områderne og virksomheder er ikke blevet orienteret om ændringerne endnu, men de vil få besked fra fra kommunen i starten af uge 43.

Pres på pladserne
Med de nye tidsbegrænsede parkeringer rykker bilisterne andre steder hen i byen, og det vil kommunen holde øje med.

- Det er klart, at det giver forskydninger i trafikken, når vi indfører de nye parkeringszoner. Derfor overvåger vi også løbende, hvordan belægningsprocenterne udvikler sig og vurderer, hvor stort presset på pladserne er i de forskellige bydele, siger centerchef Jes Øksnebjerg fra Teknik- og Miljøforvaltningen i København.

Tidsbegrænset parkering

For alle tidsbegrænsede zoner gælder:

  • Tre-timers parkering i tidsrummet kl. 08-19 på hverdage uden betaling
  • Weekender og helligdage er fritaget for 3 timers tidsbegrænsning
  • Det er ikke muligt at købe ekstra parkeringstid, og der udstedes ikke gæstelicenser eller gæstebilletter
  • Beboere i en tidsbegrænset zone kan bestille en gratis beboerlicens
  • Lokale p-restriktioner gælder stadig på strækninger, hvor der ved særlig skiltning er markeret tids- eller andre parkeringsbegrænsninger.

Kilde: Københavns Kommune

240 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere