Har du oplevet noget lignende?
Om knap tre måneder skal Tomas Tordrup og Dariia Tsyhanchuk have en lille datter, men den lykkeligste stund i deres liv er blevet forvandlet til et mareridt.
Familien fra Skanderborg har søgt om at blive familiesammenført, så Dariia Tsyhanchuk kunne blive i Danmark, og deres lille, nye datter kunne vokse op her i landet. Alt var som det skulle være. Tomas Tordrup har et godt job på Skejby Sygehus, har ingen gæld og opfylder alle krav.
Undtagen et. Da familien søgte om familiesammenføring boede Tomas og Dariia på i Højvangen i Skanderborg, der var på den såkaldte boligkravsliste.
- Jeg ringede til Udlændingestyrelsen efter afvisning, og de bekræftede, at det er min adresse, der er årsag til, at Dariia ikke kan få lov til at blive i Danmark, siger Tomas Tordrup til Ekstra Bladet.
Familien har anket sagen og havde forhåbninger om, at Dariia Tsyhanchuk kunne få lov til at blive i Danmark, mens sagen bliver behandlet. Det kan tage op til 14 måneder.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Afvist
Men svaret fra myndighederne var klart. Du er afvist.
- Vi fik at vide, at hun kun kunne få lov til at blive i landet, hvis der var akutte fødselsproblemer, eller hun var dødssyg. Derfor var vi nødt til at sende hende tilbage til Ukraine 17. januar, hvor hun nu er hos sine forældre.
- Vi er meget trætte, slidte, stressede og kede af det. Det er ikke supersundt, at vi bliver splittet op på den her måde. Der er nogle momenter, hvor vi bare sidder i hjørnet. Fjernsynet er tændt, men man ser ikke, hvad der foregår. Man er bare ked af det, siger Tomas Tordrup til Ekstra Bladet.
Gravide er i risikogruppen, hvad angår coronavirus, og derfor var det en ekstra nervøs Tomas Tordrup, der måtte sige farvel til sin kone.
- Heldigvis er hun kommet sikkert derned, og hun er hos sine forældre. Men det er virkelig barskt.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Smidt ud: Bor på den forkerte adresse
Coronakaos
Tomas Tordrup har undersøgt muligheden for at tage til Ukraine, men der er flere problemer.
Myndighederne anbefaler ikke, at man rejser på nuværende tidspunkt, og da Tomas Tordrup er ansat på Skejby Sygehus, er det umuligt at arbejde fra Ukraine. Desuden skal han 14 dage i karantæne, hvis han tager afsted.
- Lige nu ser det ud til, at vi skal føde i Ukraine, og så bliver jeg selvfølgelig nødt til at tage derned. Derfor samarbejder jeg lige nu med min arbejdsgiver om at finde en løsning, siger Tomas Tordrup.
Samtidig slår han fast, at de nægter at give op.
- Anken kan jo stadig gå vores vej, men det kan tage op til 14 måneder. Samtidig er jeg nu flyttet, så jeg bor to kilometer fra min gamle lejlighed. Derfor spurgte jeg juristerne, om de ikke bare lige kunne ændre min adresse, så vi kan blive godkendt, siger Tomas Tordrup til Ekstra Bladet.
Men sådan fungerer det ikke. Hvis hans anke bliver afvist, skal familien starte helt forfra med ansøgningen om familiesammenføring. Også selvom den eneste forskel er adressen.
- Der er rigtig mange, der har sagt til os, at de godt vidste, at det danske system var barskt. Men, at det var så barskt, overrasker dem. Sender de virkelig gravide hjem på den måde, bliver jeg spurgt?
Artiklen fortsætter under billedet ...
Minister: Ikke enkeltsager
Ekstra Bladet har tidligere forsøgt at få et interview med udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye, men han havde ikke tid.
Derfor fik vi blot følgende skriftlige svar, hvor han også henviste til, at han ikke udtaler sig om enkeltsager.
'Generelt kan jeg sige, at man jo har mulighed for at påklage denne her slags afgørelser til Udlændingenævnet. Så vil det uafhængige nævn tage stilling til sagen. De vil også tage stilling til, om man eventuelt kan blive i Danmark, mens sagen behandles,' skrev han