Greta Thunberg beskriver 2019 med fem ildevarslende ord

Klimaaktivisten indkapsler klimaets tilstand i et kort tweet

Se Greta Thunbergs omdiskuterede og meget vrede tale under klima-topmødet i New York tidligere på året. Video: AP

- Vores hus står i brand.

Så kort kan klima-situationen ifølge 16-årige Greta Thunberg beskrives.

Den svenske klimaaktivist har skrevet budskabet i et tweet med hashtagget #2019in5words, som er blevet den mest populære trend på Twitter. Over 150.000 har skrevet om det i skrivende stund.

Trenden starter lidt mere end tre dage, før året rinder ud, og folk viser med de korte budskaber på fem ord, hvordan året overordnet har set ud for dem.

Artiklen fortsætter under tweetet...

Mange brugere på det sociale medie bruger hashtagget til at hylde en musiker eller anden berømthed, mens nogle har dybere holdninger i stil med Greta Thunbergs.

- Brændende planet. Glade milliardærer. Øv., er der eksempelvis en, der skriver.

- Planeten Jorden blev planeten Brand, skriver en anden. 

Og der er da en grund til, at mange brugere er bekymrede på klimaets vegne.

Ifølge World Meteorological Organization afrunder 2019 et 'årti med exceptionel høj, global varme'.

Men ikke blot temperaturerne har været høje. Mange brande har hærget rundt om i verden, herunder navnligt i Australien og Amazonas-regnskoven i Sydamerika, skriver organisationen blandt andet.

Sådan så der blandt andet ud i Amazonas-regnskoven tilbage i september. Foto: Bruno Kelly/Ritzau Scanpix
Sådan så der blandt andet ud i Amazonas-regnskoven tilbage i september. Foto: Bruno Kelly/Ritzau Scanpix

Se også: Michelle Obama til Gretha Thunberg: Lad dig ikke kue

Man kan snart se en dokumentar om den unge svensker. Foto: Susana Vera/Ritzau Scanpix Samfund - 16. dec. 2019 - kl. 20:49 Dokumentarfilm om Thunberg er på vej

Se også: USA hæver grænsen for at købe cigaretter til 21 år

1739 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere