Greta Thunberg modtager alternativ nobelpris og 500.000 kroner

Udover prisen modtager svenske Greta Thunberg 500.000 svenske kroner

Greta Thunberg talte for nylig ved FN's klimatopmøde i New York. Foto: Ritzau Scanpix.
Greta Thunberg talte for nylig ved FN's klimatopmøde i New York. Foto: Ritzau Scanpix.
Følg Samfund

Den svenske klimaaktivist Greta Thunberg har fået den alternative nobelpris.

16-årige Thunberg får årets Right Livelihood-pris sammen med Aminatou Haidar fra Vest-Sahara, kinesiske Guo Jianmei og brasilianske Davi Kopenawa.

De får hver en million svenske kroner, skriver TT.

Den 16-årige Greta Thunberg, som tirsdag holdt en følelsesladet tale ved FN's klimatopmøde og generalforsamling, får prisen for at have inspireret millioner af andre til at engagere sig i kampen mod global opvarmning, hedder det i begrundelsen fra Right Livelihood Award, som har base i Stockholm.

- Jeg er dybt taknemmelig og beæret. Men som altid, når jeg modtager priser, er det ikke mig selv, som er modtageren. Det er den globale bevægelse, som jeg er med i, og som omfatter skolebørn, unge og voksne i alle aldre, som har bestemt sig for at beskytte vor planet. Jeg deler min pris med alle dem, siger hun til Right Livelihood.

Thunberg reagerer på Trump-tweet

Menneskerettighedsaktivisten Aminatou Haidar, som har siddet fængslet og er blevet tortureret i Marokko, får prisen for sin ikkevoldelige kamp for retfærdighed og selvstyre for Vest-Sahara.

Den kinesiske menneskerettighedsadvokat Guo Jianmei får prisen for "sit banebrydende og utrættelige arbejde" for kvinders rettigheder i verdens mest folkerige land.

Brasilianeren Davi Kopenawa og hans organisation Hutukara Yanomami Sammenslutningen får prisen for "en modig og beslutsom kamp for at beskytte Amazonas og regionens oprindelige befolkning."

Stiftelsen Right Livelihood Award blev grundlagt af den svensk-tyske filantrop Jacob von Uexkull i 1980 "for at hædre og støtte modige mennesker, som løser globale problemer".

Årets fire prismodtagere føjes til en række af op mod 180 andre prisvindere fra over 70 lande.

Greta Thunberg går over stregen: Nu advarer Macron

LIGE NU
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.
Fiduskunst og magistervrøvl

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+

LIGE NU