Kan den svenske miljøaktivist Greta Thunberg rejse i tiden? Eller har hun bare nogle ret generiske ansigtstræk?
Det er bare nogle af konspirationsteoretikernes forklaringer, der florerer omkring et billede, der angiveligt viser tre børn i færd med at arbejde i en guldmine i Yukon-territoriet i Canada i 1898.
Jeremy Clarkson angriber Greta Thunberg: 'Forkælede møgunge!'
Billedet stammer efter alt at dømme fra online-billedarkivet hos University of Washington, og grunden til, at det efter 121 år pludselig er gået viralt på de sociale medier, er, at et af børnene har en næsten uhyggelig lighed med Greta Thunberg. Billedet ligger desuden også gengivet på Wikimedia.com, hvor man kan se, at billedet blev lagt op i 2015 - ret mange år før, at den unge klimaaktivist blev et kendt navn.
Greta Thunberg får sit ansigt på kæmpe væg
Ifølge International Business Times begyndte billedet at florere, da YouTube-kanalen ArtAlien TV diskuterede det i en video 15. november. Men oprindeligt er billedet altså tilsyneladende taget fra University of Washingtons billedarkiv, hvor en hel serie på 817 billeder i arkivet 'Photographs of Alaska and the Klondike, 1897-1901' af fotografen Eric A. Hegg ligger arkiveret digitalt.
Kaldte Greta 'forkælet møgunge' - nu svarer Clarksons egen datter igen
Pigens imponerende lighed med den 16-årige miljøaktivist har nu affødt flere 'teorier' om, hvorvidt Greta Thunberg kan rejse i tiden.
Flere ytrer på sociale medier, at de mener, at billedet nødvendigvis må være blevet photoshoppet, da hun stort set er identisk med den nulevende unge svensker. Men det lader til, at ligheden blot er så slående, at der nærmest er tale om hendes dobbeltgænger.
I sidste forlod den 16-årige svenske klima-aktivist Greta Thunberg USA i en stor katamaran-båd, der nu har kurs mod Spanien i Europa.