Greta Thunberg vil alligevel deltage i stor klimakonference

En ny rapport fra FN's klimapanel bekræfter, hvad vi allerede ved om klimaforandringer, siger Greta Thunberg

Greta Thunberg vil alligevel deltage i stor klimakonference

Den svenske klimaaktivist Greta Thunberg planlægger nu alligevel at deltage i den kommende klimakonference COP26 i november i Skotland.

Det siger hun til nyhedsbureauet Reuters.

Den unge klimaforkæmper har tidligere meddelt, at hun ikke vil deltage på grund af coronapandemien og en ujævn fordeling af vacciner.

- Jeg har tidligere sagt, at jeg ikke ville deltage, hvis tingene ikke var fair.

- Men nu har de meddelt, at de vil vaccinere alle deltagere. Hvis det bliver gjort fair og sikkert, så kommer jeg forhåbentlig til at deltage, siger hun.

Thunberg har mandag desuden reageret på en ny, omfattende klimarapport.

Rapporten fra FN's klimapanel (IPCC) forudser ekstreme temperaturer, kraftigt nedbør og oversvømmelser i fremtiden.

- Den nye IPCC-rapport indeholder ikke nogen reelle overraskelser. Den bekræfter, hvad vi allerede ved fra tidligere undersøgelser og rapporter: At vi befinder os i en nødsituation, skriver Thunberg på Twitter.

Hun mener, at rapporten er en solid omend forsigtig sammenfatning af de mest pålidelige, videnskabelige data.

- Det er nu op til os at være modige og tage beslutninger ud fra det videnskabelige grundlag i de her rapporter. Vi kan stadig undgå de værste konsekvenser, men ikke hvis vi fortsætter som i dag og ikke uden at behandle krisen som en krise, skriver Thunberg.

Den 18-årige svensker er kendt globalt for sin kamp mod klimaforandringer. I 2019 blev hun kåret som Årets Person af det amerikanske magasin Time.

I august 2018 begyndte Thunberg sin skolestrejke for klimaet. Her blev hun væk fra undervisningen hver fredag og demonstrerede i stedet foran Riksdagen i den svenske hovedstad, Stockholm.

Mange elever og studerende forskellige steder i verden lod sig efterfølgende inspirere af den unge svenske klimaaktivist.

FAKTA: Den globale opvarmning er ændringer i Jordens klima

Global opvarmning betegner ændringer i Jordens klima og skaber lige nu klimaforandringer overalt på Jorden.

Det er et resultat af ophobninger af drivhusgasser i atmosfæren. Luftarterne absorberer den varme, Jorden afgiver og holder på den. Det resulterer i en gradvis opvarmning af kloden.

De højere temperaturer sætter en dominoeffekt af konsekvenser i gang.

Den globale opvarmning bliver ifølge delrapport fra FN's klimapanel (IPCC), der udkommer mandag, hovedsageligt påvirket af den menneskelige udledning af drivhusgasser - i særdeleshed CO2.

Læs her, hvordan global opvarmning og ændringer i klimaet påvirker kloden:

* Den globale gennemsnitstemperatur stiger.

* Mængden og intensiteten af nedbør øges.

* Gletsjere og polarisen smelter. Det får vandstanden i verdenshavene til at stige.

* Der sker hyppigere og mere voldsomme naturkatastrofer som tørke, hedebølger, cykloner og oversvømmelser.

* Mange planter og dyr risikerer at uddø, fordi de ikke kan tilpasse sig nye forhold.

* Millioner af mennesker drives på flugt, fordi deres hjemegn bliver ubeboelig.

Kilder: Faktalink, Illustreret Videnskab og EU-Kommissionen.

FAKTA: Sådan bliver FN's klimarapporter til

FN's Klimapanel, IPCC, udsender mandag den første af tre delrapporter. De udgør panelets sjette hovedrapport siden 1990.

Det er et omfattende arbejde at lave rapporten, der involverer hundredvis af forskere og en masse forskning om klimaet.

Derfor udkommer disse rapporter hvert 6.-7. år. Den seneste hovedrapport udkom i 2014. Derudover udkom en specialrapport i 2018.

Læs mere om, hvordan IPCC arbejder her:

* Den første delrapport, der udkommer mandag, består af 40 siders resumé, som siden 26. juli er blevet gennemgået linje for linje af over 600 forskere og regeringsrepræsentanter fra over 66 lande.

* Den skal danne videnskabeligt grundlag for FN's klimatopmøde i Glasgow i november.

* I februar 2022 udkommer anden delrapport, der vurderer klimaforandringernes indvirkning på kloden og beskæftiger sig med klimatilpasning.

* Endeligt udkommer tredje delrapport i marts 2022. Den beskæftiger sig med, hvordan vi afbøder klimaforandringerne.

* IPCC står for Intergovernmental Panel on Climate Change og er et mellemstatsligt klimapanel, der blev oprettet i 1988 for at rådgive verdens regeringer om klimaforandringer.

* I 1990 udkom IPCC's første rapport om Jordens klima og om, hvordan klimaforandringerne bekæmpes. Siden fulgte statusrapporter i 1995, 2001, 2007 og 2014.

* Panelet ledes fra Genéve. IPCC bedriver ikke selvstændig forskning, men trækker på hundredvis af klimaforskere over hele kloden.

* Også danske forskere indgår i arbejdet. Også DMI er med og leder lige nu den danske delegation ved IPCC-møder.

Kilder: FN's Klimapanel (IPCC) og Videnskab.dk

FAKTA: De vigtigste pointer om klimaets udvikling

De kommende årtiers klimaudvikling afhænger af, i hvor høj grad verdens lande begrænser udledningen af CO2 og andre drivhusgasser.

Men uanset hvor meget man begrænser udledningen, vil temperaturen stige frem mod midten af dette århundrede.

Det fastslår FN's klimapanel (IPCC) i den første del af panelets sjette hovedrapport om klimaet. Rapporten er baseret på en omfattende gennemgang af eksisterende forskning på klimaområdet.

Læs her om de vigtigste pointer i rapporten:

* Det er uomtvisteligt, at opvarmning af atmosfæren såvel som havene og landjorden i et vist omfang skyldes menneskelig aktivitet i form af udledning af drivhusgaser - herunder kuldioxid (CO2).

* Temperaturstigninger og andre ændringer i klimaet er de seneste årtier sket med hidtil uset hastighed.

* Menneskeskabte klimaforandringer kan allerede i dag med stor sikkerhed sættes i forbindelse med ekstremt vejr i form af hedebølger, voldsomme nedbørsmængder, tørke og tropiske orkaner.

* Udledning af drivhusgasser har sat gang i en udvikling, som ikke vil kunne tilbagerulles de kommende mange år.

* Temperaturen på Jorden vil fortsætte med at stige som minimum indtil midten af dette århundrede, uanset hvor meget udledningen af drivhusgasser begrænses.

* Inden for de næste 20 år vil temperaturen på verdensplan i gennemsnit stige med 1,5 grader sammenlignet med før 1900.

* Temperaturstigningerne vil i gennemsnit overstige 2,0 grader inden år 2100, medmindre der de kommende årtier gennemføres store reduktioner i udledningen af CO2 og andre drivhusgasser.

* Fortsætter vi med samme udledning af drivhusgasser som nu, vil det blive mellem 2,1 og 3,5 grader varmere i 2100.

* I værste fald bliver det mellem 3,3 og 5,7 grader varmere.

* Havniveauet vil stige med mellem 0,44 og 0,76 meter frem mod 2100, hvis udledningen af drivhusgasser fortsætter på samme niveau som nu.

* Hvis verden primært baserer sit energiforbrug på fossile brændstoffer, vil vandstanden i verdenshavene stige med op til 1,01 meter frem mod 2100 og med op til 1,88 meter frem mod 2150.

* Der er dog mulighed for, at havniveauet stiger med op til to meter frem mod 2100 og fem meter frem mod 2150, hvis eksempelvis indlandsisen og isen i Det Arktiske Hav smelter hurtigere end ventet.

* Mange klimafænomener forstærkes og bliver hyppigere på grund af den globale opvarmning. Det gælder blandt andet hedebølger, skybrud, tørke, tropiske orkaner og afsmeltning af is, sne og permafrost.

* Gletsjere vil fortsætte med at smelte de kommende årtier eller århundreder, og havniveauet vil fortsætte med at stige på verdensplan i de kommende århundreder - og måske i flere tusinde år.

Kilde: Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC).