Gretas sejltur mere skadelig end med fly

Den unge klimaaktivist Greta Thunberg har valgt at sejle til New York for klimaets skyld, men nu viser det sig, at det havde være mindre skadeligt, hvis hun bare havde taget flyet

Onsdag vinkede Greta Thunberg farvel til sine nærmeste på havnen i Plymouth. Video: AP

Den 16-årige svenske miljøaktivist Greta Thunberg er netop nu ombord på en sejlbåd fra britiske Plymouth til New York.

Her skal hun deltage i et klimatopmøde i forbindelse med FN's Generalforsamling, og derfor har hun valgt at tage båden i stedet for flyet. For klimaets skyld.

Men nu viser det sig, at det rent faktisk havde været mindre miljøskadeligt, hvis hun bare havde fløjet til New York sammen med sin far. Og hvordan hænger det så sammen?

Naturligvis frigiver selve sejlturen mindre co2 end en flyvetur, men det tyske medie taz har spurgt Thunbergs skipper på den italienske båd Malizia II (italiensk for ondskab red.) om, hvordan båden kommer tilbage til Europa fra New York.

Her svarede talsmand, Andreas Kling, at fem personer ville sejle båden tilbage.

- Selvfølgelig flyver de derover. Det kan ikke være anderledes, siger Andreas Kling til det tyske medie.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Malizia er på vej mod New York. Foto: Ritzau Scanpix
Malizia er på vej mod New York. Foto: Ritzau Scanpix
 

Se også: Klima-kejserens nye klæder

Se også: Klimaaktivisten Gretha Thunberg sejler til FN-topmøde

Flere flyrejser
Det har efterfølgende fået flere medier heriblandt tyske Bild til at undre sig over, at der nu skal købes fem flybilletter plus en flybillet til skipper Boris Herrmann.

Dermed ender det med mindst seks flyvninger tværs over atlanten, mens det kun ville ende med fire flyrejser, hvis bare Greta Thunberg og hendes far var fløjet frem og tilbage.

Foruden Greta Thunberg og hendes far Svante er filmskaberen Nathan Grossman og kaptajn Pierre Casiraghi, søn til Monacos prinsesse Caroline, med på turen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto. Ritzau Scanpix
Foto. Ritzau Scanpix
 

Nyheder Roskilde - 7. jul. 2019 - kl. 13:22 Jævnet med jorden: RoSKRALDE Festival er slut

Se også: Oprør mod udryddelse: 174 danske forskere opfordrer til civil ulydighed

Barsk tur
Turen til New York ventes at tage to uger, og turen kan blive hård på grund af dårligt vejr.

Malizia II er bygget til kapsejlads og høj fart, og det betyder, at der ikke er meget luksus på båden. Tværtimod. Toilettet består af en bøtte af plastic kombineret med bionedbrydelige poser, som kan kastes i havet.

Der er ikke senge om bord, kun smalle køjer. Menuen består af frysetørrede veganske retter.

Thunberg skal også besøge Canada og Mexico, og hun skal deltage i klimaforhandlinger i Santiago i Chile i december. Rejsen fra Nord- til Sydamerika foregår med tog og bus.

Allerede i juni fortalte den unge klimaaktivist, at hun ville til topmødet i New York og COP 25 i Chile.

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix
 

630 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere