Grete købte jord på planteskolen - så begyndte eksotiske dyr at vælte op i hendes hjem

Grete Jensen har fået et overraskende problem, efter hun brugte muld fra planteskolen i sin stueplante

Grete foran det terrarium, hvor de vandrende pinde nu bor. Foto: Anthon Unger
Grete foran det terrarium, hvor de vandrende pinde nu bor. Foto: Anthon Unger

Grete Jensen troede næsten ikke sine egne øjne, da der for nyligt begyndte at vælte eksotiske kryb op af hendes stueplante i hjemmet i Grønnehegn i Lillerød.

- For et år siden købte jeg en plantesæk ved den lokale planteskole. Den har stået her i vinter, og det var meningen jeg skulle bruge den til mine krukker udenfor. Men jeg manglede noget jord til en af mine stueplanter, så jeg tog tidligere på foråret et par håndfulde og smed i potten her i stuen, siger Grete Jensen til Ekstra Bladet.

Det var Allerød Nyt, der i første omgang beskrev Grete Nielsens problem.

'Det er fandme nogle store myrer'
I flere uger var alt fryd og gammen i det lille hjem i Lillerød, indtil det begyndte at vælte op med liv fra potteplanten en dag, da Gretes familie var på besøg.

- Min svigersøn kigger i planten og siger så 'det er fandeme nogle store myrer, du har'. Ved nærmere eftersyn viste det sig, at der var tale om vandrende pinde, forklarer Grete Jensen.

I løbet af de sidste fire uger er dyrene fortsat med at vælte op af jorden. Da det var værst om 10-15 dyr op om dagen.

I dag er invasionen ifølge Grete aftaget, og det seneste døgn er det kun blevet til to.

Mens familien sidder og spiser, begynder det pludseligt at vrimle frem med små vandrende pinde fra planten på spisebordet. Foto: Anthon Unger
Mens familien sidder og spiser, begynder det pludseligt at vrimle frem med små vandrende pinde fra planten på spisebordet. Foto: Anthon Unger
 

Søger nye hjem
Men som den dyreven Grete er, har hun ikke aflivet de små kravl.

I stedet har hun løbende samlet dem ind rundt omkring i huset og placeret dem i et terrarium, hun har stående i sin stue.

- Der er 100 i buret nu, og jeg har læst, at hannerne godt kan finde på at spise hinanden. Så jeg håber, der er nogen der vil have nogle af dem. Hvis der er private eller dyrehandlere, der er interesseret, så kan de komme og hente dem gratis.

- Hvis ikke jeg kan finde et nyt hjem til dem, må jeg anskaffe mig et terrarium mere.

Buret vrimler med vandrende pinde. Foto: Anthon Unger
Buret vrimler med vandrende pinde. Foto: Anthon Unger

Ubrugeligt jord
Grete Jensen formoder, at der har været æg i det jord, hun har købt i planteskolen og at varmen i hendes stue, har hjulpet rugeprocessen i gang.

- Men jeg vil altså ikke bare smide jorden ud i haven. Jeg er bange for, at klimaforandringerne betyder, at de kan formere sig her og bliver en invasiv art, siger hun.

En mester i camouflage

Den vandrende pind er en mester i camouflage.

Den lange slanke krop med den brune, ru overflade ligner fuldstændig en tynd pind eller en lille kvist. Når den vandrende pind hænger i vegetationen og holder fast med de små kroge på "fødderne", blafrer den med vinden, og camouflagen er perfekt.

Den vandrende pind er et leddyr og hannerne kan blive 10 cm lange, mens hunnerne kan blive hele 14 cm.

Insektet ligger omkring 1000 æg.

Æggene klækker mellem 4-6 måneder efter de er lagt. Normalt finder man dyret syd for Europa, men der lever arter i Sydfrankrig og det sydlige England.

Vandrende pinde er ufarlige og lever af blade. Grete fodrer sine med grønt fra sin lokale brombær busk.

Kilder: København Zoo, fokus-dyr.dk

95 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere