Grisen Molly blev adopteret for at få et godt liv: En måned efter var den spist

Et par fra Canada bliver nu udsat for regulær nethad fra dyrevenner, fordi parret spiste grisen Molly

Grisen Molly var blevet reddet fra et sted, hvor den blev mishandlet og misrøgtet. Grisen blev senere adopteret for at få et godt og langt liv. Men en måned efter var den spist. (Foto: Facebook)
Grisen Molly var blevet reddet fra et sted, hvor den blev mishandlet og misrøgtet. Grisen blev senere adopteret for at få et godt og langt liv. Men en måned efter var den spist. (Foto: Facebook)

Grisen hører til en af de mest spiste dyre-grupper i verden, men der er altså forskel på, hvilken gris du spiser. Det beviser en helt frisk sag fra Canada, hvor et par nu er blevet 'public enemy number one'(Offentlig fjende nr. 1) og er blevet udsat for regulært nethad fra diverse dyrevenner i Canada samt fra andre dele af verden.

Kæresteparret Austin Manson Forget og Lauren Combs fra British Colombia i Canada besluttede sig for godt en måned siden til  at adoptere den lille gris Molly fra organisationen BCSPCA, der bekæmper og forebygger mishandling og ondskab mod dyr. Molly var sammen med flere andre grise blevet reddet fra et landbrug, hvor grisene blev misrøgtet og mishandlede. Og grisen Molly blev efterfølgende anbragt på dyrepensionatet Rasta i Vancouver, hvor den mishandlede gris med kærlighed og tålmodighed og masser af god mad genvandt sit gode helbred.

Molly endte som aftensmad
I januar blev Molly adopteret af det canadiske par Austin Manson Forget og Lauren Combs, der højt og helligt lovede dyrepensionatet Rasta Sanctuary, at de ville give grisen Molly et langt og godt liv og opfostre den som et kæledyr, og de lovede også, at de aldrig ville spise den lille gris.

Men der gik altså ikke mere end en måned, før Austin slagtede grisen Molly, der efterfølgende endte som aftensmad for det canadiske par.

Det skriver flere medier heriblandt det canadiske medie Chek samt Daily Mail og Metro.

På dyrepensionatet Rasta Sanctuary var der straks stor vrede mod parret, der også havde omtalt deres spisning af grisen Molly på de sociale medier. Dyrepensionatet Rasta Sanctuary  brugte imidlertid også de sociale medier til at skælde parret ud, nemlig på facebook.

Her skrev Rasta på deres hjemmeside:

- Det er hel speciel slags mennesker, der adopterer et dyr fra en rednings-organisation bare for at tage dyret hjem og dræbe det og efterfølgende spise det.

Rasta Sanctuary frigav også på Facebook navnene på kæresteparret og skrev følgende:

- Identiteten på Mollys drabsmand er nu afsløret. Hans navn er Austin Manson Forget. Og det følgende screenshot af en offentlig samtale på facebook mellem en af vores supportere og Austin afslører, at han griner over at have dræbt Molly. Austins kæreste hedder Lauren Combs og hendes aktiviteter på de sociale medier indikerer, at hun også er involveret i sagen omkring Molly.

Det canadiske par, der dræbte og spiste grisen Molly, kan imidlertid ikke retsforfølges for deres gerning.  Det er nemlig ikke ulovligt i Canada at dræbe et dyr, som man ejer.

Men for Austin Manson Forget er det for al fremtid slut med at adoptere dyr i British Colombia i Canada. Han er blevet sortlistet på samtlige 36 dyrepensionater i British Colombia. Austin og kæresten Lauren bliver også netop mødt med stort had fra dyreværns-organisationer og private i både Canada og andre dele af verden. Der er allerede startet et hashtag på twitter  #MollyThePig.

 

 

 

267 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere