Grønlændere om Trumps aflysning: Han skal bare holde sig væk!

I Nuuk er man glade for Trumps aflysning af statsbesøget i Danmark

Regine og hendes kollega. Foto: Leiff Josefsen
Regine og hendes kollega. Foto: Leiff Josefsen

I nat aflyste Donald Trump sit statsbesøg i Danmark. Og det har affødt stærke reaktioner fra både borgere, politikere og kongehuset.

Også i Nuuk ryster man på hovedet over den amerikanske præsident.

Ekstra Bladet har i samarbejde med mediehuset Sermitsiaq.AG været på gaden i i Nuuk for at høre borgerne om deres deres tanker.

Ruth Søholm, 59, Nuuk, pædagog

- Dejligt! Han skal bare holde sig væk. Hvad skal han med vores land? Han har ikke noget at gøre her.

- Jeg kan forestille mig, at han manipulerer med Grønland og befolkningen, hvis han køber Grønland, men det får han ikke lov til. Så det er så nemt.

- Min bekymring er, at han ville lave om på hele det sociale system og politikken her i landet.

Ruth Søholm. Foto: Leiff Josefsen
Ruth Søholm. Foto: Leiff Josefsen
 

Danieleeraq Boassen, 57, Qaqortoq, førtidspensionist

- Jeg synes, det er så latterligt, at han vil købe Grønland, så det gør mig ikke noget, at han har aflyst besøget i Danmark. Jeg grinede første gang, jeg hørte det. Det kan man da ikke. Man kan ikke bare lige købe et land. Og så siger han det, som om det er sådan, det skal være.

- Jeg ved ikke, om jeg har lyst til at høre til USA. Det skal jeg først have noget mere viden om.

Danialeeraq Boassen. Foto: Leiff Josefsen
Danialeeraq Boassen. Foto: Leiff Josefsen
 

Inuk Lynge Motzfeldt, 27, Nuuk, IT-supporter

- Jeg synes, det er et kæmpe mediestunt. Egentlig bare for at få opmærksomhed. Det er jo overalt i nyhederne. Overalt. Alle snakker om det og lige nu er det bare blevet til en kæmpe joke. Jeg tror, han har gjort det for at få mere opmærksomhed på sig selv.

- Min far har lige været i Washington, hvor han så mange unge mennesker gå i Make America Great Again-tøj. Det lader til at være letpåvirkelige personer, der suger det til sig, og som tror, han vil gøre Grønland bedre. Come on, vi har det sgu fint nok heroppe. Hvad har han gjort for USA indtil videre?

- Mediestuntet er på en måde genialt og på en måde skræmmende, fordi det har virket så godt. Det skræmmer mig, at der skal så lidt til før at han bliver omtalt overalt. Jeg vil tro, det bare er en tanke, han har haft. Som folk omkring ham tager og bygger videre på.

Inuk Lynge Motzfeldt. Foto: Leiff Josefsen
Inuk Lynge Motzfeldt. Foto: Leiff Josefsen
 

Regine Ostermann-Bjerregaard, 49, Nanortalik, familievejleder

- Skide godt, at han bliver væk! Grønland kan ikke købes i min optik. Så billige er vi ikke. Bare fordi han er millionær, betyder det ikke, at han skal købe os.

- Mine bekymringer går på, at Grønland risikerer at blive blandet ind i krig eller noget andet alvorligt, hvis vi kommer til at høre under USA. Danmark har godt nok også været i krig nogle gange, men jeg er glad for vores land og vil ikke have at det bliver ændret på lige pludselig.

Regine Ostermann Bjerregaard. Foto: Leiff Josefsen
Regine Ostermann Bjerregaard. Foto: Leiff Josefsen
 

53 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere