Den grønlandske parlamentspolitiker Pele Broberg fra Partii Naleraq er klar til at høre, hvad den amerikanske præsident Donald Trump kan tilbyde.
Det fortæller han i et interview med den grønlandske avis Sermitsiaq:
- USA er villige til at understøtte vores økonomi med i udgangspunktet fire milliarder om året. Dermed står befolkningen nu over for en skillevej for første gang. Vi har nu et reelt alternativ til det danske bloktilskud, siger Pele Broberg til avisen.
Selv om han godt er klar over, at Grønland er et strategisk sted for USA, mener han, at det kan bruges i en forhandling. Og i forvejen er det USA, der passer på Grønland, lader han forstå:
- Det er i forvejen USA, der i realiteten beskytter Grønland og ikke Danmark. Det kan de fortsat gøre, når vi bliver uafhængige. Og så kan de støtte os med fire milliarder, for at få lov til drive baser i Grønland.
- Der vil helt givet være nogle krav. For eksempel ved vi, at de på centrale områder ikke ønsker et kinesiske engagement i Grønland. Men det må en eventuel forhandling vise. Først må vi dog diskutere, hvad befolkningen vil, siger han.
- Jeg kan ikke se, at Danmark er bedre for os end USA. Et selvstændigt Grønland vil naturligvis være afhængig af andre lande, det er sådan verden fungerer i dag. Men forskellen vil være, at vi bestemmer over eget land og vi kan føre vores egen udenrigspolitik, siger han.
Verdensstjerne i Grønland: - Jeg sørger for at det sker!
'Respektløst': Trumps parti provokerer Danmark med ny T-shirt
Medie: USA vil genåbne konsulat i Grønland næste år
Statsminister afviser USA's vicepræsident: Vil hellere til fagforeningsmøde
Grønlændere om Trumps aflysning: Han skal bare holde sig væk!
Frederiksen om Trump-aflysning: - Jeg er ærgerlig og overrasket






















































