Grove angreb mod studentervogne er aldrig set før

Studenter på vogntur er i løbet af weekenden blevet angrebet med æg, sten og syreholdig væske. De grove angreb er ifølge Københavns Politi en tendens, man ikke har set før

(ARKIVFOTO: Lasse Kofod/Gonzales Foto)
(ARKIVFOTO: Lasse Kofod/Gonzales Foto)

Kender du nogen, der har været med til at kaste ting mod studenterne?  Så hører vi meget gerne fra dig. Det er muligt at være anonym. Tip os på mail til 1224@eb.dk eller på SMS til 1224. Det koster alm. takst.

Tre studentervogne er i løbet af weekenden blevet udsat for grove angreb, da de nyudklækkede studenter var ude for at fejre huen. Senest kom det frem, at to kvindelige studenter under deres vogntur i fredags fik sprøjtet en tilsyneladende syreholdig væske i ansigtet.

Ifølge Ove Larsen, der er efterforskningsleder på City ved Københavns Politi, er de grove angreb mod studerende en ny tendens, som han ikke før har oplevet.

- Jeg har været i systemet i rigtig mange år, og det er første gang, jeg hører om det. Jeg kan selvfølgelig ikke udelukke, at det er sket før, men det er første gang, vi har haft deciderede voldssager, hvor folk er blevet sprøjtet i ansigtet, siger han til Ekstra Bladet.

Vognen, der blev angrebet med syre, blev kørt af firmaet Gallakørsel.dk, som ejes af Bo Arleth. Han har kørt studenterkørsel i ti år, men det er første gang, han har oplevet så groft et angreb.

- Det sker af og til, at der er nogen, der skyder med vandpistoler eller kaster vandballoner efter studenterne. Der er i sig selv rimelig normalt. Men at man hælder kemikalier i en vandpistol og går ud og sprøjter på studenterne, det er en stupid og syg opførsel. Jeg har aldrig oplevet noget lignende, siger han.

Se også: Studenter måtte på skadestuen: Fik sprøjtet sviende væske i øjnene

Flere angreb
Historien om syreangrebet er ikke den eneste historie om angreb mod studenter, som de seneste dage har floreret i medierne. Fredag blev en gruppe studenter udsat for et bagholdsangreb, da de kørte på fra Brydes Allé på Amager. En gruppe unge indvandrere blokerede vejen med affaldscontainere og biler, så lastbilen blev holdt tilbage. Og så overdængede de studenterne med æg, olie og mel, som man kan se nedenfor.

Søndag aften blev en gruppe HF-studerende angrebet med æg, mens de var på vej fra et besøg hos en familie i Avedøre til en anden familie. I Albertslund blev der kastet vandflasker efter dem og på Gavlhusvej i Tingbjerg blev der kastet sten.

Se også: Ægge-tendens breder sig: Endnu en studenterkørsel overfaldet

Bo Arleth bekræfter, at der i de seneste par år er sket en stigning i angreb mod studenter på studenterkørsel.

- Det er først inden for de seneste par år, at jeg har oplevet det. Men den gang havde jeg også kun en bil, hvor jeg i dag har syv. Men vi bliver i hvert fald hyppigere ramt af æg og halvubehagelige situationer end tidligere, siger Bo Arleth og tilføjer, at de angreb, man har hørt om i år, har været udover det sædvanlige.

- Det bagholdslignende angreb på Amager, hvor man blokerede med containere, så bilen ikke kunne køre videre, det er da i en kategori, som jeg i hvert fald ikke har set før. Og det er da også over grænsen for, hvad der er drengestreger og fis og ballade.

På videoen kan man se de unge, der overfalder studenterne efter at bringe dem i baghold. Foto: Privatfoto Samfund - 25. jun. 2016 - kl. 13:32 Grædende studenter overfaldet med kasteskyts

Sagerne efterforskes
Politiet ved stadig ikke, hvem der stod bag syreangrebet på de to piger, hvad motivet var, eller hvilken væske, der præcis var i vandpistolen.

- Hospitalet har taget prøver af væsken, som vi eventuelt kan få identificeret. Det har jo betydning for en eventuel straffesag, om det er en lemlæstende væske eller noget, som er mere uskyldigt, siger han og tilføjer:

- Men det har jo været slemt nok for pigerne, som har fået udslæt og synsbesvær lige i øjeblikket.

Bagholdsangrebet på Amager efterforskes også fortsat og går ifølge politiet ind under sager om ordensbekendtgørelse for forstyrrelse af fred og orden på gader.

Mohamed El Ar Bagi blev student med klassens højeste snit på 10,3. Foto: Henning Hjorth Samfund - 25. jun. 2016 - kl. 22:29 Mønstereleven Mohamed var målet da studenter blev overfaldet

362 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere