Grum tigerhaj død i Kattegatcentret: Se den overraskende CT-scanning

Kom med helt ind i gabet på sandtigerhajen, som netop er blevet CT-scannet på Retsmedicinsk Institut i Aarhus

Kom ind i gabet - og helt ned i maven på tigerhajen her (Video: Kattegatcentret)

Normalt er det døde mennesker, som kommer igennem CT-scanneren på Retsmedicinsk Institut på Aarhus Universitet.

I tirsdags var det imidlertid en 2,45 meter lang og 115 kilo tung sandtigerhaj som blev kørt igennem på en båre.

Ikke fordi retsmedicinere skulle lede efter beviser for en mulig dødsårsag til senere brug i et retsligt efterspil.

For dødsårsagen er der ikke tvivl om.

Det handlede derimod om, at man lige så godt kunne få det sidste gavn af Kattegatcentrets ubetingede trækplaster gennem 25 år, som døde af alderdom 24. februar. I stedet for blot at sende kræet til destruktion har man nu fået en 3D-scanning, så det næsten er som om, at hajen stadig er her.

- Vi er i færd med et studie i knogleskørhed, og så kom det meget belejligt med den mulighed, siger adjunkt på Comparative Medicine Lab på Aarhus Universitet, Henrik Lauridsen til Ekstra Bladet.

scanningen blev taget i tre omgange, fordi hajen var så lang. Foto: Comparative Medicine Lab, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet - Retsmedicinsk Institut, Aarhus Universitet.
scanningen blev taget i tre omgange, fordi hajen var så lang. Foto: Comparative Medicine Lab, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet - Retsmedicinsk Institut, Aarhus Universitet.

Kom til Danmark i 1993
Han fortæller, at det ikke er første gang, at man har anvendt CT-scanneren på Retsmedicinsk institut til at scanne dyr til brug for forskning.

- Men det er det største dyr, der har været igennem, siger han videre.

Sandtigerhajen kom til Kattegatcentret fra Florida i 1993 samtidig med, at centret åbnede dørene for første gang. Siden har tusindvis set hajen. Både i centret, hvor den boede i det store akvarium, men også på kampagnemateriale.

- Den har været vores ikon altid. Den er egentlig en rolig haj, men den har et grumt udseende, siger marinebiolog Rune Kristiansen, der er adjunkt i Kattegatcentret.

Det er normalt døde mennesker, som køres gennem CT-scanneren på Retsmedicinsk Institut. Det er kun, når scanneren alligevel ikke skal bruges, at forskere kan få lov til at låne den. Foto: Comparative Medicine Lab, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet - Retsmedicinsk Institut, Aarhus Universitet.

- Den har givet mange store oplevelser gennem tiden. Det specielle ved den var dens jagtteknik. Mange er blevet forskrækket, når de har set fodringen, hvor den sneg sig ind på byttet for pludselig at eksplodere med hovedet ud til siden. Somme tider med sprøjt til alle sider.

Livretten var fede fisk som laks og makrel. Hajen spiste sidst dagen før, at den blev aflivet.

Sandtigerhajen i Kattegatcentret

• Kattegatcentrets sandtigerhaj blev aflivet lørdag eftermiddag den 24. februar

• Sandtigerhajens præcise alder kendes ikke, men det anslås, at den blev over 30 år gammel

• Sandtigerhajer kan blive cirka 20-25 år i naturen

• Sandtigerhajen stammer fra Florida og ankom til Kattegatcentret 4 dage inden åbningen den 7. maj 1993

• Kattegatcentret fejrer 25 års jubilæum den 7. maj 2018

Kilde: Kattegatcentret

Havde svært ved at spise
Rune Kristiansen fortæller, at hajen blev flere år ældre, end den ville være blevet i naturen.

- Den har levet et godt og langt liv. Men den var svækket af alderdom. Den havde til sidst svært ved at spise, fordi den havde fået en løs overkæbe, der var faldet ned og havde blotlagt gummerne. Det havde givet den en bakterieinfektion. Og der var ikke nogen vej tilbage, siger Rune Kristiansen.

Artiklen fortsætter under scanningsbilledet...

Sandtigerhajen var svækket af alderdom, og det kunne blandt andet ses på scanningsbillederne af kæben og de blotlagte gummer. Foto: Comparative Medicine Lab, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet - Retsmedicinsk Institut, Aarhus Universitet

Nu glæder han sig over, at CT-scanningen har foreviget mindet om centrets største trækplaster. Det er på mange måder bedre end en udstoppet figur, fortæller Rune Kristiansen.

Ny haj på vej
Kattegatcentret har givet Ekstra Bladet et bud på, hvad CT-scanningen giver. En video viser, hvordan turen ind gennem gabet har været for den fede laks eller makrel gennem gabet og de sylespidse tænder og helt ned i maven.

Efter CT-scanningen blev hajen også obduceret.

- Som vi forventede, fandt vi intet unaturligt under obduktionen ud over aldersrelaterede sygdomstegn samt spor efter bakterieinfektioner, siger Rune Kristiansen.

Hajen havde været frosset ned, og på den måde kunne man altså holde den nogenlunde frisk, indtil den blev obduceret. Foto: Comparative Medicine Lab, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet - Retsmedicinsk Institut, Aarhus Universitet.

Planen er, at Kattegatcentret skal have en ny sandtigerhaj klar i det store akvarium til sæsonåbningen 7. maj. Centret er i dialog med en hollandsk grossist om levering, fortæller Rune Kristiansen.

1 af 2 I naturen bliver sandtigerhajen højest 25 år. Foto: Comparative Medicine Lab, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet - Retsmedicinsk Institut, Aarhus Universitet
2 af 2 De sylespidse tænder er i flere lag på hajen. Den kan æde en laks eller makrel i en mundfuld. Foto: Comparative Medicine Lab, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet - Retsmedicinsk Institut, Aarhus Universitet.
59 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere