Grusom Netflix-dokumentar vist i skole: Elev brækkede sig

- Vores barn græd og var så forfærdet, at det grænsede til hysteri  

Skræmmende historie om katte-morderen, der ville være rigtig serie-morder. (Netflix)

Da Netflix-dokumentaren 'Don't Fuck With Cats: Hunting An Internet Killer' kom ud på Netflix i december måned skabte den straks masser af opmærksomhed og blev ifølge den britiske avis Independent af adskillige seere kaldt den mest skræmmende og foruroligende dokumentar-serie nogensinde.

TV-serien starter på grusom vis med en video på YouTube, hvor en ung mand ryger en cigaret, før han brutalt dræber to kattekillinger. I tre afsnit sættes der fokus på den unge canadier Luka Magnotta, der nyder at dræbe katte, før han tager endnu et skridt ud i ondskaben og myrder og parterer den kinesiske student Jun Li.

Men nu er der igen kommet opmærksomhed på den skræmmende dokumentar-serie om Luka Magnotta, der ønskede at blive seriemorder. 'Don't Fuck With Cats' blev nemlig i december måned vist for en skoleklasse i Canada. Og det har efterfølgende fået en familie til at klage til skoleledelsen. Deres teenage-barn blev nemlig dybt traumatiseret af at se den uhyggelige dokumentar-serie.

Det skriver flere medier heriblandt CTV News og Metro 

Artiklen fortsætter under billedet.

Luka Magnotta ses her i en scene fra dokumentar-serien med en kat i favnen. (Foto: Netflix)
Luka Magnotta ses her i en scene fra dokumentar-serien med en kat i favnen. (Foto: Netflix)
 

Til skoleinspektøren skriver familien blandt andet følgende:

'Vores barn græd og brækkede sig og var så forfærdet, at det grænsede til hysteri, fordi eleverne blev tvunget til at se dokumentar-serien 'Don't Fuck With Cats'. Det er en tv-serie om en serie-morder, og i filmen ser man dyremishandling af katte, der bliver tortureret og myrdet.'

Skole-distriktet i Surrey er nu i gang med at undersøge klagen, der kom fra et forældrepar i Vancouver i Canada. I klagen skrev de, at den skræmmende dokumentar-serie blev vist for teeange-eleverne i klassen på den sidste dag i skolen inden juleferien.

Plakat til den skræmmende dokumentar-serie. (Foto: Netflix)
Plakat til den skræmmende dokumentar-serie. (Foto: Netflix)
 

I klagen skriver forældreparret ifølge CTV også følgende:

'Der er ingen tvivl om, at mange voksne mennesker ville blive frastødt og rædselsslagne, hvis de også havde set noget så forfærdeligt og voldeligt. Men for børn er skaden uoverskuelig'.

Talsmand for skole-distriktet i Surrey, Ritinder Matthews har overfor CTV bekræftet, at skoleinspektøren på skolen er i fuld gang med at undersøge sagen.

Den i dag 37-årige Luka Magnotta myrdede i 2012 den kinesiske internationale student Jun Lin. Han parterede liget og sendte Jun Lins afskårede hænder og fødder til blandt andet en folkeskole og til nogle kontorer for politiske partier. Magnotta flygtede efterfølgende fra Canada, hvorefter der blev indledt en menneskejagt på ham. I juni måned 2012 blev han anholdt på en internet-café i Berlin, mens han sad og læste artikler om sit eget mord på Jun Lin. I december 2014 blev han dømt skyldig i mord og fik en dom på livstid.

Luka Magnotta myrdede og parterede en student i Canada. (Foto: AP)
Luka Magnotta myrdede og parterede en student i Canada. (Foto: AP)
 

1 af 3 Luka Magnotta ses her i en scene fra dokumentar-serien med en kat i favnen. (Foto: Netflix)
2 af 3 Plakat til den skræmmende dokumentar-serie. (Foto: Netflix)
3 af 3 Luka Magnotta myrdede og parterede en student i Canada. (Foto: AP)
79 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere