Grusomme billeder: Lig flyder i gaderne – Ekstra Bladet
Samfund
Annonce:

Civile borgere er blevet skudt og dræbt, mens de sad på deres cykler. Foto: Ritzau Scanpix
Civile borgere er blevet skudt og dræbt, mens de sad på deres cykler. Foto: Ritzau Scanpix

Billederne fra Butja søndag morgen efterlader deres eget uafrystelige og meningsløse indtryk af krigens civile ofre.

Ofre, der på et splitsekund er blevet flået ud af deres hverdagsliv og frataget deres liv og fremtid.

Folk, der i bogstaveligste forstand er blevet skudt ned af deres cykel eller er blevet truffet af en kugle med deres indkøbsnet i hånden.

Eller lemmer fra nødtørftigt begravede ofre, der stikker op fra jorden. Et par rødlakerede negle her, en fod og et underben der.

Resterne af mennesker, der intet har haft med krigen og dens motiver at gøre.

Et sceneri, der for de fleste vel gør det svært at forstå, hvordan drabsmændene dog har kunnet få sig selv til at trykke på aftrækkeren.

Advarsel: Voldsomme billeder: Efter de russiske tropper har efterladt Butja, lå der døde civile i gaderne.

På en nødtørftigt anlagt massegrav stikker lemmer på makaber vis op fra jorden. Foto: Ritzau Scanpix
På en nødtørftigt anlagt massegrav stikker lemmer på makaber vis op fra jorden. Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix

Men motivet er desværre alt for velkendt i krig, fortæller Kenneth Øhlenschlæger Buhl, forsker ved Institut for Strategi og Krigsstudier med speciale i folkeret og krigens love under Forsvarsakademiet.

- Der er desværre ikke noget nyt under solen. Den slags ser vi generelt i alle væbnede konflikter, siger han og forklarer det primært med psykologiske faktorer.

- Der sker en forråelse i enhver krig. Når du hiver folk langt væk fra det liv, de kender, og når de ser deres kammerater falde døde om eller blive lemlæstede, så mister de deres moralske kompas.

Ligene flyder i gaderne i Butja. Foto: Ritzau Scanpix
Ligene flyder i gaderne i Butja. Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix

At der så formentlig er tale om ’ikke særligt gode soldater’, er en anden sag, forklarer forskeren.

Han fortæller, at der godt kan være tale om dårligt uddannede tropper fra for eksempel Tjetjenien eller lejesoldater fra den såkaldte Wagner-gruppe, men der kan også være tale om soldater fra den nederste del af den russiske militærpyramide.

- I den russiske hær er der tradition for, at de værnepligtige bliver behandlet brutalt. Og så ser man ofte, at de er mere voldsparate i den forkerte retning.

Også Kenneth Øhlenschlæger Buhl har ladet sig overraske over, at den russiske kampkraft ’ikke har vist sig god, som vi har villet gøre den til’, og han tror, at motivet til at efterlade Butja på den måde, godt kan være en slags hævnakt i forhold til den tvungne tilbagetrækning.

- Og det kan sagtens være sket med deres overordnedes velsignelse, selv om de overordnede principielt burde gribe ind overfor det, siger han om deres mulige medvirken til en krigsforbrydelse.

Civile ofre for den russiske invasionshær ligger stadig i gaderneFoto: Ritzau Scanpix
Civile ofre for den russiske invasionshær ligger stadig i gaderneFoto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix

Butja, der ligger i Kiev-regionen, er i denne weekend kommet tilbage på ukrainske hænder efter at russiske styrker har hærget i ugevis, og ifølge byens borgmester, Anatoliy Fedoruk, er flere end 300 indbyggere i byen er blevet dræbt.

Bag de ukrainske tropper er også journalister og fotografer fra de internationale bureauer fulgt med, og de har dokumenteret grusomhederne.

De døde civile, der ligger spredt ud over gaderne, og det, der angiveligt er en hurtigt etableret massegrav ved en kirke.

 

Den britiske udenrigsminister, Liz Truss, skrev forfærdet på Twitter:

’Rapporter om at russiske styrker, der angriber uskyldige civile er afskyelige. Storbritannien samarbejder med andre for at indsamle beviser og støtte Den Internationale Krigsforbryderdomstols efterforskning af krigsforbrydelser.

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix

Menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch oplyser i en pressemeddelelse søndag, at russisk militær i flere tilfælde har begået krigsforbrydelser mod civile i besatte områder af Ukraine.

Det handler om både voldtægter, henrettelser og trusler mod civile, og blandt de hændelser, som Human Rights Watch har dokumenteret, er en henrettelse i Butja.

Her blev fem mænd 4. marts gennet sammen af russiske soldater, tvunget ned på knæ i vejkanten og fik trukket deres T-shirts over hovedet, hvorefter en af dem blev skudt i baghovedet.

- Han faldt forover, siger et vidne.

- Og en kvinde skreg.

Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Engell:

Annonce:
Fra i dag skal hun kaldes for Sylteminister
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce: