Guitarist falder fra scenen i selfie-uheld

Endnu et bevis på selfie-sticks farlighed fanget på video

Lige siden selfie-sticken blev lanceret har den haft talrige ulykker på samvittigheden, og i sidste uge indtraf endnu en af slagsen.

Her spillede det canadiske metalband 'Protest the Hero' en koncert i russiske St Petersborg, og som til flertallet af koncerter disse år blev der taget talrige selfies blandt publikum - både med og uden selfiesticks.

Se også: Mand bidt af klapperslange i selfie-forsøg

En enkelt koncertgænger valgte at tage selfie-manien skridtet videre, da han ganske enkelt rakte sin selfiestick op til guitarist Tim Millar, som var så venlig at tage et par scene-selfies til den heldige fan.

Venligheden skulle Tim Millar dog hurtigt fortryde. Da han gik hen til scenekanten for at aflevere selfiestangen tilbage, glemte Tim Millar - præcis ligesom alle andre med en selfiestick i hånden - at kigge sig for, og han snublede derfor over en højtaler og faldt ned fra scenen.

Se selfie-uheldet i videoen over artiklen.

Se også: Russisk regering advarer mod selfie-ulykker

- Jeg var rimeligt heldig. Jeg fik en hudafskrabning på mit skinneben der hvor det ramte højtaleren, et blåt mærke på størrelse med en grapefrugt på siden der hvor jeg ramte barrieren, og så er min ryg øm der hvor jeg landede på min guitar, fortalte den uheldige guitarist efterfølgende til Ask.fm.


Her forsøger en mand at tage et selfie med en flyvende motocross-cykel i baggrunden. Man behøver ikke være Mensa-medlem for at regne ud, at det selvfølgelig går helt galt.

11 kommentarer
Vis kommentarer