Annonce:
Annonce:

Guldsjakal står bag 11 angreb på får og lam

Det kan ifølge Miljøstyrelsen blive nødvendigt at skyde guldsjakal efter stribe af angreb i Sønderjylland

Foto: Carsten Clausen
Foto: Carsten Clausen
Annonce:
Følg Samfund

Ved du noget? Tip os på mail 1224@eb.dk eller send en sms til 1224 (alm. sms-takst).

Guldsjakal står bag mindst 11 angreb på lam og får i Sønderjylland.

Det viser dna-undersøgelser ifølge Miljøstyrelsen.

De mange angreb kommer bag på myndigheden.

- Det er overraskende, at guldsjakalen har taget så mange og så forholdsvis store dyr, og det må betragtes som en helt særlig situation, siger Lasse Sehested Jensen, naturplanlægger i Miljøstyrelsen.

- En guldsjakal lever normalt af mindre dyr som mus og af ådsler, siger han.

Myndigheden er på baggrund af de mange angreb indstillet på, at det kan komme på tale at regulere guldsjakalen.

Det betyder, at det kan blive nødvendigt at skyde dyret.

For første gang i Danmark: Sjældent rovdyr dræber lam

Skabte stor opsigt: Sjakalen er 'gået under jorden'

Annonce:

Lasse Sehested Jensen vurderer, at der formentlig kun er én guldsjakal, der står bag angrebene i Sønderjylland.

- Meget tyder på, at der er tale om ét dyr. Angrebene er centreret om tre lokaliteter med op til 15 kilometers afstand, forklarer han.

Man har været forsøgt at afværge angrebene ved at sætte skræmmelyd og lyskanoner op ved hegnene. Men indsatsen har tilsyneladende været forgæves.

Guldsjakal lever primært i det sydøstlige Europa, men har bevæget sig mod nord de senere år.

Dyret blev første gang spottet i den danske natur i 2015, da en trafikdræbt guldsjakal blev fundet i Karup i Midtjylland.

I begyndelsen af maj kom det frem, at en guldsjakal havde nedlagt og dræbt et lam i Sønderjylland.

Men nu viser det sig altså, at guldsjakal sammenlagt står bag mindst 11 angreb på lam og får i området i 2017.

Guldsjakalens indtog kommer samtidig med, at der har været stort fokus på ulven, som i 2012 genindvandrede til Danmark.

Annonce:

Mens ulven er fredet og ikke må skydes, er guldsjakal ifølge Miljøstyrelsen ikke omfattet af en lige så streng beskyttelse.

Derfor kan regulering af guldsjakal godt finde sted, lyder vurderingen fra myndigheden.

Miljøstyrelsen er nu i gang med at indhente erfaringer fra andre lande om, hvordan guldsjakalen kan holdes på afstand af husdyr.

Der bliver ikke givet erstatning til dyreholdere, der har været udsat for at få dyr bidt ihjel af guldsjakal.

Guldsjakal er lidt større end en ræv og er ikke farlig for mennesker.

FAKTA: Sådan kan du se forskel på ræv og guldsjakal

En jæger har i weekenden skudt et dyr, som han først troede var en ræv. Ved nærmere eftersyn kunne jægerne dog se, at der formentligt ikke er tale om en ræv. Miljøstyrelsen undersøger nu, om dyret kan være den fredede guldsjakal.

Læs her, hvad forskellen på en ræv og en guldsjakal er:

* Guldsjakalen er overvejende grå og kan derfor farvemæssigt forveksles med nogle ræve.

* Guldsjakalen kan imidlertid altid kendes fra ræven på, at guldsjakalen er større. Guldsjakalen minder af udseende mere om en lille spinkel ulv.

* Den vejer normalt 7-15 kilo, hvilket er noget mere end en ræv, som normalt vejer 6-8 kilo, men markant mindre end en ulv, som normalt vejer 25-60 kilo.

* Guldsjakalen har derudover en forholdsvis kortere hale end ræven. Af den samlede længde fra snude til halespids udgør halen 30-40 procent hos ræven, men kun 20-25 procent hos guldsjakalen.

* Guldsjakalens halespids er sort, mens halespidsen hos ræve oftest er lys.

Kilde: Miljøstyrelsen.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Se beskederne

Annonce:
Der er et mordforsøg i gang
Annonce:
Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: