Guvernør raser mod Trump: - Han faciliterer coronavirussen

New Yorks guvernør taler på et pressemøde, efter flere af statens borgere er begyndt at slække på coronatiltagene

Guvenøren i New York mener, at Donald Trump benægter coronavirussen. Foto: Saul Loeb/Ritzau Scanpix
Guvenøren i New York mener, at Donald Trump benægter coronavirussen. Foto: Saul Loeb/Ritzau Scanpix

- Han faciliterer virussen. Han muliggør virussen.

Sådan lyder de hårde ord fra Andrew M. Cuomo, guvernør for delstaten New York. Ordene er rettet mod den amerikanske præsident Donald Trump.

Guvernøren er gået på talerstolen, og på pressemødet mandag aften dansk tid adresserer han blandt andet 'den uhyggelige situation' med de stigende rater for coronavirus i USA.

Han kritiserer blandt andet forsamlingerne 4. juli, hvor der var store mængder af mennesker samlet i New York City, hvor de festglade amerikanere havde smidt masken.

At borgerne glemte at holde afstand får konsekvenser, siger guvernøren.

- Den sidste ting, vi vil sige, er, at virussen stiger igen. Vi bliver selvtilfredse. Vi bliver 'cocky'. Vi bliver en smule arrogante - og det er en reel trussel.

- Jeg ved ikke, hvad andet jeg kan sige - handlinger har konsekvenser, slår han fast.

Love om social distancering og love skal altså håndhæves.

- Det er ikke politisk tilfredsstillende. Men sådan er loven, siger guvernøren.

'Tag maske på'
Og ifølge guvernøren skal Donald Trump altså til at leve op til sit ansvar for at bekæmpe coronavirussen. For lige nu benægter han problemet, lyder det fra Andrew M. Cuomo.

- Tag maske på. Det har jeg bedt ham om i ugevis. Han skal fortælle amerikanerne, at det er virkeligheden, siger han.

New York har haft massive problemer med coronavirus, men har formået med guvernørens ord at 'bestige et bjerg'.

Men med de mange flyrejser, der vil være i den kommende tid, og den stigende smitte i 38 af landets stater, frygter man et nyt udbrud i staten.

647 kommentarer
Vis kommentarer