En lang afdækning af forløbet omkring landbrugspakken sidste år sikrer tre journalister fra Berlingske den største journalistiske pris i Danmark.
Cavlingprisen i 2016 går til journalisterne Chris Kjær Jessen, Lars Nørgaard Pedersen og Michael Lund.
- I har fjernet sminken, så de rå fakta stod tilbage, siger Cavlingkomitéens formand, Ida Ebbensgaard.
Regeringen fik "en stor næse", tilføjer formanden.
Sagen endte med, at fødevare- og miljøminister Eva Kjer Hansen (V) måtte trække sig fra posten.
- I er nogle fremragende journalister - og også lidt nogle nørder. Men nørderiet er til alles fordel, siger Ebbbensgaard.
Da fristen for indstillinger udløb 2. november, havde komiteen ifølge formand Ida Ebbensgaard modtaget 60 forslag på i alt 46 journalistiske projekter.
I komiteen sidder Ida Ebbensgaard, Kaare Sørensen, Lars Rugaard, Søren Flytkjær og Janni Gjersen Hansen.
Det er anden gang, at Lars Nørgaard Pedersen modtager prisen.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.