Gymnasieeleven alle talte om - her er han i dag

Almedin Fejzic bor i Bosnien, men hans gamle klasse håber, at teenageren kommer med på studentervognen næste år

Almedin blev landskendt i 2015, da han kæmpede for at blive i Danmark. Foto: Privat
Almedin blev landskendt i 2015, da han kæmpede for at blive i Danmark. Foto: Privat

I disse dage er der fokus den 16-årige Rokhsar Sediqis, hvis afghanske familie har fået gentagne afslag på asyl.

Teenagerens skæbne er blevet fulgt af et filmhold, og mange mener, at den fodboldglade pige bør have lov til at blive i Danmark, selv om hverken hun eller hendes familie lever op til asylkravene.

Se også: Flygtningepigen og de mange afslag

I december 2015 var det Almedin Fejzic, der var genstand for megen sympati og kom på den nationale dagsorden, da myndighederne stod fast på, at hans familie hørte til i Bosnien og ikke i Danmark.

Demonstration til fordel for Almedin foran Christiansborg. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Demonstration til fordel for Almedin foran Christiansborg. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
 

Almedins klassekammerater på Frederiksværk Gymnasium kæmpede bravt for deres ven og gjorde sagen landskendt, men lige lidt hjalp det, så efter et dramatisk - og blodigt -  forløb endte hele familien - inklusiv den skizofrene far - med at blive tvangshjemsendt.

Samfund - 22. okt. 2015 - kl. 10:57 Efter drama i lufthavnen: Nu bliver Almedins sag genåbnet

Frederiksborg Amts Avis har netop fulgt op på, hvordan det går den nu 19-årige Almedin, der stadig har tæt kontakt med sine tidligere klassekammerater.

Forældrene er blevet skilt og Almedin bor i dag i Bosnien med sin lillebror og mor. Han læser på et privat gymnasium og arbejder ved siden af som programmør for et marketings research firma.

Teenageren har været i Danmark flere gange siden den ufrivillige exit og har også været med til en enkelt gymnasiefest, fortæller kammeraterne Sophie Amalie Theil og Gabriel Monrad Klit til Frederiksborg Amts Avis.

- En gang ringede han pludselig og sagde, han var i landet. Han har mega-travlt med både arbejde og studie. I starten på skolen i Bosnien læste han hele natten, fordi han skulle indhente den bosniske del af uddannelsen, han ikke havde. Man kan høre på ham, at det er en svær situation, men at han har det godt, siger de to kammerater til Frederiksborg Amts Avis.

Almedin Fejzic og hans familie blev under voldsomme protester hjemsendt til Bosnien efter tre år i Danmark. Men vi må lære at skelne og hjælpe dem, der er allermest i nød. De andre skal nok klare sig i deres hjemlande, mener Karen Thisted i ugens klumme. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen) Meninger Thisted: Vi kan ikke hjælpe alle

Hans gamle klasse havde samlet penge ind, så Almedin kunne komme med på en studietur til Kina, men fordi han officielt ikke går på skolen mere, kunne det ikke lade sig gøre.

- Vores formelle invitation (fra de kinesiske værter, red.) gælder desværre kun for klassen, forklarer Gabriel Klit, der bliver student 29. juni næste år, hvor kammeraterne fra Frederiksværk Gymnasium håber på at kunne byde Almedin velkommen på studentervognen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere