For 53 år siden blev citronmånen opfundet.
Omtrent lige så længe føler nogle af landets gymnasieelever nok, at de har været henvist til hjemmeundervisning foran computeren.
Derfor besluttede rektor på Munkensdam Gymnasium i Kolding, Per Møller, at de 900 elever på skolen skulle have sendt en lille overraskelse.
- Vi kom så ind på citronmåner. En kage, de fleste kan relatere til eller har et forhold til. Vi tog så kontakt til producenten, der var helt med på idéen, fortæller Per Møller til Ekstra Bladet.
- Vi tænker på dem
Derfor sprøjtede der mandag 1000 citronmåner ud af maskinerne hos Dancake, der allerede tirsdag eftermiddag blev gjort klar af skolens rengøringspersonale til at blive sendt afsted til skolens elever.
- Det er en tid med mismod og mistrøstighed, så derfor ville vi på skolen gerne vise, at vi tænker på de unge derude i den anden ende.
- Vi vil jo rigtig gerne have eleverne ind igen. Så der kom også et lille brev med i pakken, hvor jeg skrev, at vi tænker på dem og virkelig håber, at de snart kan vende tilbage til skolen, siger Per Møller.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Eleverne modtog natten til onsdag og torsdag pakken med citronmånen og det lille brev. Derfor har skolen også lavet en lille konkurrence ud af det, hvor eleverne torsdag skal lave det fineste kagebord i et udvidet virtuelt spisefrikvarter.
- Så kan vi have en hyggelig stund med hinanden og et godt grin, så vi kan huske på, at vi nok skal stå det her igennem sammen, fortæller Per Møller, rektor på Munkensdam Gymnasium.
Hvad tænker du? Og har du fået en opmuntrende pakke fra din skole/arbejdsplads?
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.