Annonce:
Annonce:

Håndbog for kannibaler: Så mange kalorier er der i 'mor'

Forsker har lavet et morbidt regnestykke over, hvor meget energi der er i en menneskekrop

I 1933 blev billedet af denne kannibal og hovedjager taget på New Guinea. Foto: Dr. Margaret Mead/AP
I 1933 blev billedet af denne kannibal og hovedjager taget på New Guinea. Foto: Dr. Margaret Mead/AP
Annonce:
Følg Samfund

Forskning kan føre til mange ting. Også til hvad der ligner en manual for kannibaler på jagt efter de stykker af en menneskekrop, der giver mest energi.

Men inden denne artikel kører helt af sporet, er det værd at vide, at den britiske forsker James Cole ikke har lavet regnestykket som inspiration til nutidige kannibaler.

Artiklen fortsætter under grafikken...

Gik amok og spiste af sit offers ansigt: Nu kan mysteriet være løst

Spiser fjendens ånd
I stedet har han på University of Brighton grundigt undersøgt emnet for at finde ud af, om der var rent praktiske eller mere religiøse årsager til, at vores ældste forfædre i Europa og andre dele af verden valgte at spise hinanden.

Og han hælder til det sidste, fremgår det af en videnskabelig artikel på Nature.com.

Annonce:

Beregningerne er blandt sket ved at indsamle videnskabelige data fra 1940'erne og 1950'erne. Resultatet er, at en gennemsnitlig menneskekrop indeholder 125.822 kalorier, hvis man tager ALT med.

Nutidige kannibaler er meget usædvanlige, men de findes. Her er det (t.h.) den tyske kannibal Armin Meiwes, der dræbte en mand og spiste dele af ham. Meiwes - også kendt som Kannibalen fra Rotenburg - fik livsvarigt fængsel for sin udåd. Foto: Uwe Zucchi/AP
Nutidige kannibaler er meget usædvanlige, men de findes. Her er det (t.h.) den tyske kannibal Armin Meiwes, der dræbte en mand og spiste dele af ham. Meiwes - også kendt som Kannibalen fra Rotenburg - fik livsvarigt fængsel for sin udåd. Foto: Uwe Zucchi/AP
 

Par fanget af kannibaler: Bundet og tævet

Energien i en menneskekrop er dog slet ikke så værdifuld, som hvis man kunne nedlægge et forhistorisk rådyr (163.680 kalorier), et næsehorn (1.260.000 kalorier) eller en mammut (3.600.000 kalorier).

Der skulle med andre ord 'nedlægges' mennesker i et meget stort og konstant antal, hvis ideen med fortidens kannibalisme var at leve af 'byttet'. Og det findes der ikke beviser for var tilfældet.

Forskning i kannibalisme har da også tidligere peget på, at religiøse snarere end ernæringsmæssige årsager ligger bag den aparte opførsel. For eksempel ved man fra mere nutidige kannibal-stammer, at de tror, de 'spiser' en fjendes ånd, når kroppen tilberedes efter en dødelig kamp.

Du kan læse mere om historien på The Verge.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Mette Frederiksen er nordisk mester i mørklægning
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: