Håndsprit og skilsmisse: Det googler vi under corona-krisen

Corona-krisen smitter også af på danskernes Google-søgninger

Det er vigtigt at bruge håndsprit korrekt. Ekstra Bladet giver her en guide, for mange har helt sikkert gjort det forkert. Video: Lasse Brøndal/Redigering: Martin Ekelund/Maya Westander

Er Søren Brostrøm gift? Hvordan laver man håndsprit? Og hvordan bliver jeg skilt?

Danmark og resten af verden er ramt af corona – og det smitter i den grad også af på, hvad vi googler.

Analysebureauet Analyse og Tal har lavet en opgørelse over, hvilke tendenser der har været på søgemaskinen Google fra den første uge, statsminister Mette Frederiksen (S) lukkede Danmark ned (13.-20. marts) sammenlignet med den anden nedluknings-uge (20.-27. marts).

Herunder kan du se, hvor meget udvalgte søgninger er steget i procent fra første til anden nedlukningsuge:  

'skilsmisse papirer' = 170 %

'skilsmisseadvokat' = 120 %

'hvordan laver man håndsprit gele' = 3100 %

”mette frederiksen sommerhus” = 3500 %

”må man tage i sommerhus” = 300 %

Sommerhuse under coronakrisen er noget af det, danskerne googler meget. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Sommerhuse under coronakrisen er noget af det, danskerne googler meget. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
 

'antidepressiva' = 250 %

'hvor mange meter er der i en toiletrulle' = 300 %

'olsen banden corona' = 2150 %

 'prince charles corona' = 1950 %

'snobrød dej uden gær' = 850 %

'Søren Brostrøm ægtefælle' = 850 %

'corona fitness' = 350 %

Direktøren i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, er gået fra at være relativt ukendt til at være landskendt. Det har også øget interessen for hans privatliv. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Direktøren i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, er gået fra at være relativt ukendt til at være landskendt. Det har også øget interessen for hans privatliv. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
 

Edin Ikanovic, partner og data scientist i Analyse & Tal, mener, myndighederne med fordel kan skele til, hvad danskerne søger på:

- Google-søgninger fortæller en hel del om vores adfærd og om, hvad der optager os. Det er jo slående at se, hvordan vores interesse for hjemmelavet håndsprit, snobrødsdej uden gær og Søren Brostrøm pludselig er vokset enormt meget på kort tid.

- Vi søger ofte på noget, vi skal bruge hjælp til eller vil indhente viden om. Det kan derfor også være brugbart for myndighederne at se på, når f.eks. søgninger som 'må man tage i sommerhus' er vokset med flere hundrede procent. Så er der nok noget, der ikke er blevet kommunikeret helt tydeligt til befolkningen, siger han.

Kort om coronavirus

Forstå 'familien' af coronavirusser, og hvor usynlig en fjende den er.

DU kan hjælpe med at begrænse udbredelsen af coronavirus ved at følge de simple råd i grafikken herunder:

Sådan føles det
Vær særligt opmærksom på symptomerne på coronavirus. Her kan du se, hvad du især skal holde øje med.

Forstå sygdommen
Coronavirus har på kort tid sat adskillige lande helt i stå. I grafikken herunder kan du blive klogere på den lille virus med den store effekt.

42 kommentarer
Vis kommentarer