Hård kerne af flygtningebørn hærger

Tyveri, hæleri og stofmisbrug: En gruppe bestående af unge primært fra nordafrikanske lande og specielt Marokko udgør et stort problem

Foto: Jonas Olufson
Foto: Jonas Olufson

Knap 3000 flygtningebørn er de sidste to år søgt mod Danmark for at komme i sikkerhed og få en ny chance i livet, men i slipstrømmen er også fulgt små grupper af asylsøgere med en helt anden dagsorden.

Det gælder specielt en gruppe bestående af unge primært fra nordafrikanske lande og specielt Marokko, som af Røde Kors bliver betegnet som børn med gadeorienteret adfærd, der ofte har et stofmisbrug og en plettet straffeattest.

Se også: Asylfup: Hundredvis af flygtningebørn er voksne

I 2014 og 2015 ankom der 247 mindreårige asylsøgere fra Marokko og Algeriet til Danmark. For tiden bor en hård kerne på 33 af dem, der skaber problemer, på en speciel afdeling i Center Sandholm i Allerød, mens et ukendt antal af dem lige nu også sidder anbragt rundt omkring i landet på sikrede institutioner.

- Der har været en del, der bliver flyttet hertil (Center Sandholm, red.) efter at have indledt deres ophold ude på børnecentrene, hvor de har haft en negativ toneangivende adfærd, som vi så kan justere på her, siger Jannich Bisp, funktionsleder i Dansk Røde Kors.

– Jeg er bange. Vi oplever mange skræmmende ting. Nogle snakker grimt til os. De truer med at dræbe os. En, som stjal, sagde, at han var ligeglad med, om han skulle 14 år i fængsel for at dræbe os, fortæller hun. Foto: Jonas Olufson. Samfund - 23. feb. 2016 - kl. 17:44 Unge flygtninge i 7-Eleven kaldte Laura 'luder'

- Der er tale om 16-17-årige drenge, hvis adfærd bærer præg af at, at de har haft en meget omtumlet opvækst og tilværelse. Flere af dem taler forskellige sprog, eksempelvis svensk, tysk, fransk eller spansk, og det tyder på, at de har opholdt sig i andre europæiske lande i længere tid, siger han.

Kriminelle

I en rapport fra 2014 angiver Røde Kors, at de unge med gadeorienteret adfærd, der havner i problemer, ofte har flere lovovertrædelser bag sig, typisk tyveri eller hæleri.

Samfund - 19. feb. 2016 - kl. 10:26 TV: 24-årig asylsøger til Ekstra Bladet: Jeg er 16 år

Og Jannich Bisp erkender da også, at det er en gruppe, som kræver ressourcer:

- Unge uledsagede under 18 år med gadeorienteret adfærd er et problem, der fortjener langt mere opmærksomhed, end det hidtil har fået, og det er vigtigt for mig og Røde Kors at sige, at det rent faktisk kan lade sig gøre at få selv nogle af de mest hårdføre drenge på ret køl igen, siger han.

Ingen statistik

Der føres ikke statistik over kriminalitet udøvet af flygtningebørn, men det er ikke kun mindre forseelser, de står bag.

I 2014 og 2015 blev henholdsvis 91 og 60 udledsagede flygtningebørn fra forskellige nationaliteter anbragt på en af regionernes sikrede institutioner, fordi de enten havde begået alvorlig kriminalitet eller blev vurderet til at udgøre en fare for sig selv eller deres omgivelser. Flere af dem er unge nordafrikanere.

Eksempelvis viser en opgørelse fra Røde Kors, at 27 af de unge med gadeorienteret adfærd havnede på en sikret institution fra 1. januar 2014 og frem til juni 2014.

Rettidig omhu

Og Charlotte Fischer, formand for Psykiatri- og Socialudvalget i Danske Regioner, mener, at der hurtigt skal sættes ind over for de kriminelle flygtningebørn:

- Der følger store udfordringerne med denne her gruppe. De kommer med en anden baggrund og andet sprog, som vores personale ikke er vant til at håndtere.

- Derfor skal vi sikre, at kompetencererne er til stede til at tage sig af denne gruppe. Også ud fra et princip om rettidig omhu, fordi der er alt mulig grund til at frygte, at denne gruppe vil blive større med den stigende strøm af flygtninge, siger hun.

Røde Kors: Ved ikke hvad de laver

De nordafrikanske børn med gadeorienteret adfærd bevæger sig ofte ud af Sandholmlejren efter mørkets frembrud. Ekstra Bladet observerede torsdag og fredag aften i forrige uge, hvordan de i stort tal forlader lejren i grupper af to-fire drenge ved 19-20-tiden og tager med toget til København.

- Vi kan ikke forhindre dem i det, men vi synes ikke, de skal ud og flakke rundt. De er blot 16-17 år, så vi mener ikke, de skal tage ind til København kl. ti om aftenen, siger Jannich Bisp, funktionsleder i Center Sandholm.

- Jeg ved ikke, hvad de laver derinde, og jeg har ikke oplysninger om, at de skulle have en uhensigtsmæssig adfærd, men det er vanskeligt at udelukke, at hvis nogen har et misbrug – hvad nogle af drengene jo har – så skal det finansieres, og misbrug finansieres ofte ved kriminalitet. Når og hvis vi har mistanke om noget kriminelt, melder vi det selvfølgelig med det samme til politiet, som vi har et løbende samarbejde med, siger han.

Et liv med svigt

Jannich Bisp fortæller, at man fokuserer på at give dem en dagsrytme med faste mønstre, hvor de kommer i ordentlig tid i seng om aftenen og op i skole.

- De har oplevet svigt fra voksne og myndigheder hele deres liv op gennem Europa, så vi oplever, at når vi giver dem tillid, omsorg, forudsigelighed og genkendelighed, så er det helt nyt for dem.

- De er ikke vant til, at nogen tager dem alvorligt og viser dem tillid og møder dem i øjenhøjde, så de tror knap på os, men når de så også hører fra andre, at man faktisk kan stole på os, så begynder vi at opbygge den tillid, der er helt afgørende vigtig for, at vi kan sende dem videre.

Børnerådet: De må ikke sætte dagsordenen

I løbet af de seneste to år har 2886 udledsagede mindreårige søgt asyl i Danmark, og formanden for Børnerådet, Per Larsen, mener, at det er vigtigt at skelne mellem de forskellige grupper af flygtningebørn og have særligt fokus på de få brodne kar, så de ikke ødelægger det for flertallet:

Hold fokus

– Man skal holde specielt fokus på dem, dels for at prøve at få dem trukket i den rigtige retning, men også for at skærme andre fra at blive trukket med ind i sådan dårlig adfærd.

– Endelig vil jeg sige, at det også er til skade for hele debatten, fordi ganske enkelte kan sætte dagsordenen for, at alle andre også er banditter.

Sag på sag

Nedenstående er en systematisk søgning i artikler i lokale medier og døgnrapporter fra slutningen af 2013 og frem til dags dato, hvor gerningsmanden har været en mindreårige asylansøger fra Gribskov-lejren, der fra ultimo 2013 og frem til omkring marts 2015 husede unge asylansøgere med gadeorienteret adfærd:

  • Februar 2015: En 19-årig kvinde fra Hillerød får stjålet sin mobiltelefon, da hun er faldet i søvn i S-toget, af en ung, mandlig asylansøger.
  • Februar 2015: To 16-årige fra Marokko blev snuppet under et butikstyveri i Lyngby Storcenter med varer for over 6000 kroner.
  • Februar 2015: Skovgrillens ejere bliver vækket om natten af hætteklædte indbrudstyve, der viser sig at være fire unge mellem 14 og 16 år
  • Februar 2015: En 16-årig asylansøger bliver taget for butikstyveri i Helsingør Bycenter.
  • Februar 2015: En kunde opdagede, at en 16-årig mand er i færd med at stjæle to pakker med boksershorts.
  • Februar 2015: Tre unge asylansøgere fra bliver anholdt for et indbrud.
  • Januar 2015: Nordsjællands Politi pågriber to unge indbrudstyve på 15 og 18 år efter et indbrud i en villa.
  • December 2014: En 16-årig fremsætter knivtrusler mod en Røde Kors medarbejder og slår og sparker de betjente, der kommer for at anholde ham.
  • December 2014: En 15- og en 16-årig drengbliver anholdt for tyveri ved Hillerød station og for at have sparket en mand i hovedet, der forsøgte at stoppe dem.
  • December 2014: Tre unge asylansøgere bliver taget på fersk gerning, mens de var i fuld gang med at stjæle fra sovende s-togspassagerer:
  • December 2014: En 17 årig dreng fra bliver anholdt for at true personalet på stedet og stikke en vagt med kniv.
  • Oktober 2014: Politiet anholder en 15-årig dreng, der sammen med en anden , har spyttet en tog-revisor t i ansigtet og kastet sten mod toget.
  • Oktober 2014: En 17-årig dreng bliver anholdt med tyvekoster fra indbrud på sig. Under en ransagning på drengens værelse finder man også hash.
  • September 2014: 16-årig dreng bliver anholdt på Hillerød Station og sigtet for en række indbrud og indbrudsforsøg i sommerhuse i Tisvildeleje-området.
  • August 2014: To unge bliver fængslet for overfald på en 42-årig mand, der blev slået og sparket og fik stjålet sin mobiltelefon.
  • Marts 2014: 17-årig stjæler en mands, taske, mens han sover i toget.

Politiet: Her går det godt

Ekstra Bladet har foretaget en rundspørge blandt de fem politikredse, der huser de i alt 14 centre herhjemme med uledsagede flygtningebørn, om udfordringerne med denne gruppe:

Fyns Politi:

- Vi kan desværre ikke umiddelbart svare på dit spørgsmål om småkriminalitet blandt uledsagede flygtningebørn, da vi ikke har mulighed for at søge på en sådan kategori, skriver kommunikationsansvarlig Charlotte Nyborg i en e-mail.

Nordjyllands Politi:

- Vi har forhørt os hos vores lokale politiledere, der alle har meldt tilbage, at de ikke har bidt mærke i nogle sager på området, hvorfor de ikke umiddelbart har en opfattelse af dette som en udfordring i stigning, skriver kommunikationsansvarlig Christian Brinck i en e-mail.

Syd og Sønderjyllands Politi:

- Vi har ingen kommentarer til henvendelse, da vi ikke skelner mellem etniske og nationale grupper, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

Midt- og Vestjyllands Politi:

- Der er rigtig godt styr på gruppen af uledsagede flygtningebørn i Vestervig i vores kreds. Der har ikke været en eneste sag med dem i området de seneste fire måneder, lyder det fra Poul Vestergaard-Lau, leder af lokalpolitiet i Thisted.

Midt- og Vestsjællands Politi

- Midt- og Vestsjællands Politi har ikke iværksat særlige politimæssige indsatser i anledning af Røde Kors’ etablering af et flygtningecenter for mindreårige i Annebergparken.

426 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere