Hårdnakket fnat-udbrud på gymnasium

Slagelse Gymnasium på Sjælland døjer med et vedvarende udbrud af fnat

Farmakonomen fortæller: Sådan opdager og bekæmper du fnat. Video: webapoteket.dk

Et udbrud af sygdommen fnat på Slagelse Gymnasium har vist sig så hårdnakket, at rektor Lotte Büchert har set sig nødsaget til at opfordre elevernes forældre til at gribe ind - for anden gang.

Det skriver sn.dk.

- Mine opråb til jer elever om vigtigheden af at komme i behandling, så snart man opdager, at man er smittet, har tilsyneladende ikke afhjulpet problemet, lyder det i skrivelsen til forældrene ifølge sn.dk.

Rektor maner til, at man tager det alvorligt, da udbruddet har varet i længere tid, og behandlingen er både dyr og ineffektiv, hvis de andre elever ikke samtidig bliver behandlet.

FAKTA OM FNAT

  • Fnat er en hudsygdom, som skyldes scabiesmider (fnatmider), der graver gange i huden og lægger æg
  • Der opstår hurtigt en meget generende kløe
  • De fleste får kløende røde prikker, af og til små blærer - især på fingre og hænder
  • Scabiesmider overføres fra person til person ved tæt kropskontakt
  • Udslættet og kløen skyldes en allergisk reaktion mod miden og dens affaldsprodukter
  • Effekten af behandlingen er god, hvis vejledningen følges omhyggeligt

Kilde: Sundhed.dk

- Det er naturligvis frustrerende, hvis man oplever, at ens barn bliver smittet igen, selvom man har brugt en masse penge på behandling allerede, siger Lotte Büchert i den forbindelse til Sjællandske og påpeger, at det er vigtigt at tage smittefaren seriøst på en skole med 1300 elever.

Rektor forsikrer, at gymnasiet gør, hvad de kan, for at inddæmme udbruddet ved at gøre ekstra grundigt rent på gymnasiets området. Men at selve smittekilden ikke findes på Slagelse Gymnasium.

Hvad kan man selv gøre?

  • Sengetøj, håndklæder og tøj skal vaskes ved 60 grader
  • Såfremt tøjet ikke kan vaskes ved 60°C, bør det henstå urørt (fx i en plasticpose) i 3 døgn i rumtemperatur og lav luftfugtighed, eller 1 uge ved lavere temperaturer eller høj luftfugtighed
  • Større beklædningsgenstande og overtøj, dyner, tæpper, puder og madrasser luftes godt og køligt og sættes bort i min. 3 døgn, evt. op til 1 uge ved lavere temperatur og højere luftfugtighed
  • I eget hjem: Det er usikkert, hvor hurtigt fnatmider dør i almindelige frysere. Det anbefales derfor ikke at fryse genstande
  • Miden vil dø efter 4 døgn uden kontakt med hud

Derudover findes medicinsk behandling med Permetrin-creme, der skal ordineres af egen læge

Kilde: Sundhed.dk

Se også: Efter stort fnat-udbrud: Måtte betale 800.000 kroner for rengøring

24 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere