- Hårdt med de lukkede grænser

Mandag er det igen muligt for visse personer at rejse ind i Danmark

Tyskerne væltede mandag morgen over grænsen til Danmark - med en kilometer lang kø til følge. Video: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Allerede før klokken slog midnat natten mellem søndag og mandag, var der kø ved den dansk/tyske grænse. Tyske turister holdt klar med tæt pakkede biler og autocampere og ventede på, at grænsen åbnede, så deres ferie kunne begynde.

Ifølge de nye retningslinjer må tyske turister, som kan bevise fem dages ophold i Danmark, nemlig gerne passere grænsen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: Ernst van Norde
Foto: Ernst van Norde
 

Stikprøvekontrol
Indtil til klokken 02.30 natten til mandag var der lang kø ved den tyske grænse. Igen fra cirka 05.30 og langt op ad formiddagen var grænsen igen presset. Derfor var der også kun stikprøvekontrol og ikke fuld kontrol, som blev gennemført, da Ekstra Bladet var ved grænsen mandag morgen.

- Normal er skiftedag om lørdagen i forhold til turister, men i og med grænsen blev nået i dag, ser vi jo af naturlige årsagen lørdagstrafikken plus den almindelig mandagstrafik på samme tid. Det er klart, at det giver en ekstra belastning på grænsen. Så længe vi vurderer, at der er et ekstra pres, benytter vi os af stikprøvekontroller, fortæller linjechef for udlængekontrol Brian Fussing.

Fleggaard åbner alle butikker fra i morgen, men man bliver afvist, hvis man ikke har mundbind. Arkivfoto: Anders Brohus nationen - 12. jun. 2020 - kl. 17:30 Chok-åbning: Fleggaard først helt klar i morgen

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: Ernst van Norde
Foto: Ernst van Norde
 

- Vi har selvfølgelig nogle konkrete ting, vi reagerer på, når vi foretager stikprøvekontroller, men dem kan jeg ikke fortælle dig. Så snart presset har lagt sig lidt, begynder vi at foretage fuld kontrol igen. Det er planen, at der som udgangspunkt skal foretages fuld kontrol. 

I Tyskland er det ikke lovligt at køre med lastbiler i weekenden, så det er blandt andet de mange hundrede lastbiler, som passerer grænsen hver mandag, der er med til at skabe det øget trafik. Derfor bliver de også guidet i en bane for sig selv, når der skal føres kontrol.

- Jeg har i øjeblikket ikke nogen tal på, hvor mange biler der har været igennem grænsen, og hvor mange vi har måttet afvise. Men det er helt sikkert, at vi har måttet afvise nogen, afslutter Brian Fussing

Fem grænseovergange er åbnet, hvor Padborg- og Pebersmark-grænsen kun er dagsåben, og Kruså, Frøslev og Sæd har døgnåbent.

FAKTA: Turister skal huske dokumentation ved grænsen

De seneste måneder har de danske grænser været lukket for udenlandske statsborgere på grund af coronaudbruddet.

Mandag bliver det igen muligt for visse personer at rejse ind i Danmark, og samtidig frarådes danske statsborgere ikke længere at rejse til enkelte lande.

Læs her mere om, hvilke forhold der vil gælde for ind- og udrejsende:

Indrejsende:

  • Turister skal kunne dokumentere, at de har et ophold i Danmark på minimum seks overnatninger.
     
  • Dokumentationen kan være et lejebevis til sommerhus, campingophold, hotel eller lignende.
     
  • Det er muligt for turisterne at overnatte i hele Danmark. På et tidspunkt stod turisterne ellers ikke til at kunne overnatte i København og på Frederiksberg.
     
  • For at imødekomme særligt sommerhusturister er det i orden kun at opholde sig i Danmark i fem nætter. Der skal dog stadig fremvises dokumentation for et booket ophold på minimum seks overnatninger.
     
  • Turister fra Sverige og Finland må endnu ikke rejse ind i landet. Danmark er i dialog med de to nordiske lande om en fremtidig åbning.
     
  • Fra mandag bliver det også muligt for vise udlandsdanskere at tage familien med til Danmark for at holde ferie eller besøge venner og familie.
     
  • Det bliver ligeledes muligt for visse udenlandske statsborgere at besøge blandt andet kærester, forlovede og familie i Danmark, ligesom de kan rejse ind i landet i forbindelse med eksempelvis erhvervsrejser og jobsamtaler.

Udrejsende:

  • Danske statsborgere bliver ikke længere frarådet at rejse til Norge, Island og Tyskland.
     
  • Selv om der ikke længere frarådes rejser til de tre lande, bliver man fortsat opfordret til at være opmærksom på sin sikkerhed og holde sig opdateret om situationen.
     
  • Ikke-nødvendige rejser til alle andre lande frarådes fortsat frem til 31. august.
     
  • Frem til 31. august opfordres man til at blive hjemme i 14 dage, hvis man har rejst til udlandet. Det gælder dog ikke Norge, Island og Tyskland.

Kilder: Udenrigsministeriet og Rigspolitiet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Nicole Buechner og Sandra Rabsteinek fra Duisburg ved Düsseldorf. Foto: Ernst van Norde
Nicole Buechner og Sandra Rabsteinek fra Duisburg ved Düsseldorf. Foto: Ernst van Norde
 

30 år i stræk i Danmark
Nogle af de glade tyskere, som passerede grænsen mandag formiddag, var Nicole Buechner og Sandra Rabsteinek fra Duisburg ved Düsseldorf.

- Vi har de seneste 30 år været på ferie i Danmark, og vi elsker det, siger Nicole Buechner.

- Normalt er vi faktisk på ferie i ugen før, hvor der er ferie i Tyskland, men vores hus var optaget i den uge, så vi bookede til den her uge. Rent held må man sige, griner Nicole Buechner.

Flokken på syv personer har overnattet på hotel i Flensborg fra søndag til mandag. Sommerhuset, de har lejet, ligger ved Skaven Strand i Tarm.

- Vi har haft huset lørdag, men det har jo ikke været muligt at komme herop. Derfor overnattede vi i Flensborg på et hotel, siger Sandra Rabsteinek.

- Vi har planer om en masse kitesurfing, så vi glæder os helt vildt til at komme derop.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Hr. og fru Bischoff fra Wassesleben har været på ferie i Danmark de sidste 30 år. Foto: Ernst van Norde
Hr. og fru Bischoff fra Wassesleben har været på ferie i Danmark de sidste 30 år. Foto: Ernst van Norde

Hentede sin pension
Hr. og fru Bischoff fra Wassesleben var to af de mennesker, som i dag passerede hen over grænsen. I tre måneder har fru Bischoff ikke haft mulighed for at hente sin pension.

- Det har været hårdt med de lukkede grænser, for jeg plejer hver måned at tage bussen op og hæve min pension. Bussen plejer at holde lige heroppe foran Sydbank, men i dag stoppede den nede ved grænsen.

- Jeg er født i Danmark og er dansk statsborger. Jeg kom mødte min mand i 1960, siden har jeg boet i Tyskland, og jeg elsker det. Jeg er rigtig glad for, at der er ved at være en form for normalisering i forhold til grænserne.

0 kommentarer
Vis kommentarer